Rebild og omegn

Ny leder til Læringscenter Himmerland

.Af Helle Schiønning Rebild Kommune har ansat den 45-årige Tina Skovmand Lindgaard som leder på Læringscenter Himmerland tidligere kendt som Skibstedskolen. Hun begynder på sit nye job den 1. august. Tina Skovmand Lindgaard har flere års ledererfaring fra specialskoleområdet i Jammerbugt Kommune. Hun er oprindelig uddannet lærer, men valgte efter en årrække i lærergerningen at […]

Ny leder til Læringscenter Himmerland
15. juni 2017
Af Redaktion

.
Af Helle Schiønning

Rebild Kommune har ansat den 45-årige Tina Skovmand Lindgaard som leder på Læringscenter Himmerland tidligere kendt som Skibstedskolen. Hun begynder på sit nye job den 1. august.

Tina Skovmand Lindgaard har flere års ledererfaring fra specialskoleområdet i Jammerbugt Kommune. Hun er oprindelig uddannet lærer, men valgte efter en årrække i lærergerningen at gå ledelsesvejen. Hun har også været selvstændig med eget konsulentfirma i en periode. Et gennemgående fokuspunkt i karrieren har været ledelse og udvikling på det specialiserede område.

Der var ni ansøgere til stillingen, alle kvalificerede. Et enigt ansættelsesudvalg valgte efter en grundig proces at pege på Tina Skovmand Lindgaard. Mads Rune Jørgensen, der er Børn og Ungechef i kommunen, ser frem til at byde hende velkommen:

– Det er en kompetent, fagligt stærk og meget engageret leder vi får. Der er ingen tvivl om, at hun er den rette til jobbet og til at stå i spidsen for den videre udvikling af skolen, siger han.

Om forventningerne til det nye job, siger Tina Skovgaard Lindgaard:
– Jeg glæder mig rigtig meget til at starte. Det bliver spændende at møde mine fremtidige kolleger, medarbejdere og samarbejdspartnere i Rebild Kommune. Og ikke mindst at lære såvel store som små på Læringscenter Himmerland at kende. Jeg ser frem til at bidrage til at skabe et miljø, hvor de alle får de bedst mulige vilkår for at trives og udvikle sig fagligt.

Tina Skovmand Lindgaard begynder i den nye stilling den 1. august.
Læringscenter Himmerland er Rebild Kommunes specialskole for børn med svære indlæringsvanskeligheder. Læringscenteret rummer både børnehave, skole og STU-forløb (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse et uddannelsestilbud for unge med særlige behov).

Politiets nye strømpistol rulles ud i Nordjylland

Læs også: Politiets nye strømpistol rulles ud i Nordjylland

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Rebild og omegn

Se flere artikler