.
Af Helle Schiønning
Det er nemlig den 39-årige Christine Højrup Vendelbo. Christine har være ansat i Aavangen siden 2008.
Det var et enigt ansættelsesudvalg der blandt 10 ansøgere pegede på Christine Højrup Vendelbo som afløser for Finn Pedersen. Finn Pedersen gik efter 32 år som leder af Aavangen på pension den 31. september i år.
Christine Højrup Vendelbo startede i Aavangen som pædagog i august 2008 og har siden oktober 2010 fungeret som pædagogisk koordinator. Med andre ord er hun et kendt ansigt blandt både børn, forældre og ansatte.
Chef for Center Børn og Unge Mads Rune Jørgensen, ser da også med glæde frem til det kommende samarbejde med den nye leder:
– Med Christine i spidsen er jeg overbevist om, at vi får en leder der vil bevare alt det gode der er i Aavangen og samtidig stå i spidsen for den fortsatte udvikling af huset. Samtidig kender både børn og voksne hende, hvilket jeg bestemt også ser som en fordel.
Efter en omhyggelig proces med to samtaler og test af kompetenceprofil, glæder hovedpersonen sig til at komme i gang med det nye job.
– Jeg er naturligvis både glad og stolt over at være valgt som ny leder af Aavangen. Aavangen er et hus der har været i en utrolig positiv udvikling de seneste år og den udvikling glæder jeg mig meget til at føre videre. Jeg har masser af ideer, men samtidig går jeg også ydmygt til opgaven. Det vigtigste for mig er at få et godt samarbejde med børn, personale og forældre og jeg er overbevist om at vi sammen kan skabe verdens bedste børnehus, med bedst mulig udvikling, læring og trivsel for både børn og voksne, siger Christine Højrup Vendelbo om sit nye job.
Christine bor i Mariager, hun er gift og har to børn. Fritiden bruges på familie, venner og den altoverskyggende interesse: fodbold en sport hvor hun både fungerer som spiller og træner.