Rebild og omegn
Ny gruppeformand for Venstre i Rebild
.Af Helle Schiønning Den nye byrådsgruppe har valgt Jeppe Ugilt Hansen som ny gruppeformand, og han afløser således Gert Fischer, der har stået i spidsen for byrådsgruppen op til det netop overståede kommunalvalg. Det var en enig byrådsgruppe der pegede på Jeppe Ugilt, og for den afgående gruppeformand Gert Fischer var det et naturligt valg. […]
.
Af Helle Schiønning
Den nye byrådsgruppe har valgt Jeppe Ugilt Hansen som ny gruppeformand, og han afløser således Gert Fischer, der har stået i spidsen for byrådsgruppen op til det netop overståede kommunalvalg.
Det var en enig byrådsgruppe der pegede på Jeppe Ugilt, og for den afgående gruppeformand Gert Fischer var det et naturligt valg.
Venstre har skabt et fantastisk valgresultat og Jeppe Ugilt har haft et ekstraordinært godt valg. Jeppe har han i sine første fire år i byrådet vist, at han kan og vil samarbejde bredt. Han er altid velforberedt og arbejder målrettet for at skabe resultater, lyder det fra Gert Fischer.
Jeppe Ugilt meldte sig ind i Venstre i begyndelsen af året og var således en del af det generationsskifte i partiet, som kulminerede her til valget, hvor Venstre udover fire siddende politikere også fik valgt fire helt nye byrådsmedlemmer.
Om valget som gruppeformand siger Jeppe Ugilt:
Jeg er glad for at få lov at stå i spidsen for den nye byrådsgruppe, der rummer personer med virkelig mange gode kompetencer. Desværre blev vi ikke inviteret indenfor til forhandlinger på konstitueringsnatten, men det får os bestemt ikke til at miste modet. Vi er klar til at samarbejde med de øvrige partier i byrådet, og jeg glæder mig til sammen med mine syv gruppefæller at komme til at sætte et tydeligt positivt præg på de kommende fire års byrådsarbejde.