Ny forskning: 14 psykiske lidelser deler genetiske rødder

Et nyt internationalt studie peger på, at en række psykiske lidelser i høj grad deler genetiske rødder. Bag forskningen står Psychiatric Genomics Consortium (PGC), og to forskere fra Aarhus Universitet – professor Anders Børglum og professor Ditte Demontis fra Institut for Biomedicin – har bidraget til arbejdet.

Studiet bygger på genetiske data fra over 1 million personer med en psykiatrisk diagnose og 5 millioner kontrolpersoner.

Fem genetiske “grupper” på tværs af diagnoser

Forskerne har analyseret genetiske data for 14 psykiatriske tilstande, diagnosticeret i både barndom og voksenalder. Ved hjælp af avancerede genetiske metoder har de undersøgt, hvordan den arvelige risiko fordeler sig mellem diagnoserne.

Studiet viser, at størstedelen af den arvelige risiko på tværs af de 14 diagnoser kan forklares af fem underliggende ‘genomiske faktorer’, som repræsenterer fem grupper af psykiatriske diagnoser,” forklarer professor Anders Børglum fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, som er en af de internationale forskere bag studiet. “Den genetiske risiko deles i høj grad på kryds og tværs af de 14 lidelser, men nogle af dem er genetisk tættere beslægtede end andre og samler sig derfor i fem grupper.

Fra OCD til rusmiddelbrug – her er grupperne

Studiet peger på fem grupper af genetisk nært beslægtede diagnoser:

• Tvangsprægede lidelser (OCD, anorexia nervosa, Tourettes syndrom)
• Skizofreni–bipolar-lidelser
• Neuroudviklingsforstyrrelser (ADHD, autisme)
• Internaliserende lidelser (depression, angst, PTSD)
• Rusmiddelbrugslidelser (alkohol, opioider, nikotin, cannabis)

Ifølge forskerne er der identificeret 238 genetiske varianter, som bidrager til risiko på tværs af diagnoserne inden for de fem grupper.

“Samlet set identificerer studiet 238 genetiske varianter, som bidrager til risiko på tværs af diagnoserne inden for de fem grupper,” siger professor Ditte Demontis fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, der også er medforfatter på artiklen.

Hvad kan det betyde for behandling?

Forskerne har koblet de genetiske resultater sammen med data fra hjernevæv hos både fostre og voksne. Det har gjort det muligt at pege på biologiske processer og celletyper, der ser ud til at spille en rolle på tværs af flere lidelser.

Den genetiske risiko, som deles bredt mellem alle lidelserne, hænger ifølge forskerne især sammen med grundlæggende biologiske processer, der styrer geners aktivitet – særligt tidligt i hjernens udvikling.

“ Et andet vigtigt fund er, at skizofreni–bipolar-gruppen var stærkt forbundet med gener, der er aktive særligt i nerveceller i hippocampus, som er et område af hjernen, der har betydning for kognition og regulering af følelser. Samtidig så vi, at den internaliserende faktor (depression, angst, PTSD) var knyttet til gener, der er aktive i såkaldte oligodendrocytter – celler, som har betydning for forbindelserne mellem nerveceller i hjernen,” forklarer Ditte Demontis.

Resultaterne peger på, at der kan være et større biologisk slægtskab mellem diagnoser, end man traditionelt har lagt til grund – og at det på sigt kan åbne for behandlinger, der retter sig mod mekanismer, som går igen på tværs af flere lidelser, der ofte optræder sammen.

Dette studie bringer os tættere på et biologisk baseret kort over psykisk sygdom,” siger Anders Børglum, “og det afdækker biologiske processer, som kan guide fremtidig forskning i sygdomsmekanismer, forebyggelse og udvikling af behandlinger, der kan virke på tværs af grupper af psykiatriske diagnoser.

Bag om studiet

Studiet er en GWAS-undersøgelse (genome-wide association study), hvor forskerne har undersøgt millioner af genetiske variationer på tværs af hele genomet i store kohorter – her cirka 6 millioner personer. Projektet er gennemført i regi af Psychiatric Genomics Consortium og er ifølge kildeteksten finansieret af Lundbeckfonden, NIMH og EU-bevillinger.