Rebild og omegn
Ny chef for Center Plan, Byg og Vej
.Af Helle Schiønning Poul Hvidberg-Hansen er arkitekt, 52 år og kommer fra en stilling som planchef i Odsherred Kommune. Han har et solidt kendskab til området og flere års ledererfaring. Om det nye job siger Poul Hvidberg-Hansen: – Jeg ser frem til at møde medarbejderne og blive en del af ledelsesteamet i Rebild Kommune. Som […]
.
Af Helle Schiønning
Poul Hvidberg-Hansen er arkitekt, 52 år og kommer fra en stilling som planchef i Odsherred Kommune. Han har et solidt kendskab til området og flere års ledererfaring.
Om det nye job siger Poul Hvidberg-Hansen:
– Jeg ser frem til at møde medarbejderne og blive en del af ledelsesteamet i Rebild Kommune. Som ekstern bedømmer i vurderingsudvalget for byudviklingsområdet ved Støvring Ådale, har jeg fået en rigtig god fornemmelse for kommunen og jeg glæder mig meget til at komme i gang med arbejdet.
Kommunaldirektør Jes Lunde byder Poul Hvidberg-Hansen velkommen 1. august, hvor han starter i den nye stilling:
– Det er en virkelig stærk og erfaren profil vi skal byde indenfor og jeg glæder mig meget til samarbejdet med Poul.
Det er planen at Poul Hvidberg-Hansen, der har boet i København i en årrække, nu flytter “hjem til Jylland” med familien.