Del på Facebook   Print siden

Nu kan du vaccineres lokalt som +85-årig

Rebild og omegn
Tirsdag 12. oktober 2021 kl. 17:00

Nu kan du vaccineres lokalt som +85-årig
Foto: Line Bloch Klostergaard


Af Lone K. Hansen

Nu kan du vaccineres lokalt som +85-årig

Alle nordjyder over 85 år, som allerede er blevet vaccineret to gange, vil blive tilbudt et tredje stik. Region Nordjylland opretter 33 lokale vaccinationssteder primært målrettet de +85-årige i uge 41-43.

Onsdag d. 20-okt kl. 8.00-17.00 i Skørping Idrætscenter, Himmerlandsvej 59, 9520 Skørping

Lokale vaccinationssteder

Ca. 11.500 nordjyder over 85 år har for nylig fået en invitation til et tredje stik. En del har allerede benyttet lejligheden til at lade sig vaccinere i et af regionens fire faste vaccinationscentre ved at bestille tid på www.vacciner.dk. Den mulighed er der stadig, men det bliver også snart muligt for de +85-årige at lade sig vaccinere i sin hjemkommune.

Region Nordjylland opretter i alt 33 midlertidige vaccinationscentre i de kommende tre uger, hvor man kan komme og lade sig vaccinere uden tidsbestilling.

- Vi håber, at vi vil se så mange over 85 år som muligt. Vi er bevidste om, at der vil være en risiko for kø, når det er uden tidsbestilling, men vi vil også gerne gøre tilbuddet nemt og ligetil for de ældre, hvor mange ikke nødvendigvis føler sig trygge ved at skulle bestille tid på vacciner.dk, siger chefkonsulent i Sundhedsplanlægning i Region Nordjylland, Anders Cinicola.

De borgere, der har behov for hjælp til transport, skal henvende sig til deres hjemkommune, for at høre om mulighederne.

De lokale tilbud er primært målrettet de +85-årige, men andre inviterede borgere kan også benytte sig af muligheden.

Se en oversigt over de lokale vaccinationstilbud i de enkelte kommuner på www.rn.dk/vaccination. Du er også velkommen til at ringe til regionens coronahotline på tlf. 97 64 84 63, hvis du vil have oplysninger om mulighederne via telefonen.

Det er også fortsat muligt at blive vaccineret på et af regionens fire faste vaccinationscentre i Aalborg, Hjørring, Thisted og Hobro. Der vil løbende blive suppleret med andre lokale vaccinationstilbud, både med og uden tidsbestilling.

Se adresser, åbningsdage og -tider på regionens vaccinationscentre på www.rn.dk/vaccination, som løbende opdateres med de aktuelle tilbud.


© Copyright 2024 Rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Rebild og omegn

Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Rebild og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Rebild og omegn
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Rebild og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Rebild og omegn
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Rebild og omegn
Høring om rammerne for Bredbåndspuljen 2024
Høring om rammerne for Bredbåndspuljen 2024
Rebild og omegn
JYSK-elever planter 150 træer i HimmerLand
JYSK-elever planter 150 træer i HimmerLand
Rebild og omegn
Sidste nyt fra Europahus Mariagerfjord om det kommende Folkemøde i Mariager
Sidste nyt fra Europahus Mariagerfjord om det kommende Folkemøde i Mariager
Rebild og omegn
Trængsel ved drejebænkene: Donation til flittige trædrejere
Trængsel ved drejebænkene: Donation til flittige trædrejere
Rebild og omegn
Ta' med i Rebild Kommune
Ta' med i Rebild Kommune
Rebild og omegn
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required