Del på Facebook   Print siden

Nordjyllands Politi melder klar til karnevalsugen

112
Fredag 20. maj 2022 kl. 21:00

Nordjyllands Politi melder klar til karnevalsugen
Arkivbillede


Af Lone K. Hansen

Nordjyllands Politi melder klar til karnevalsugen

Nordjyllands Politi forventer et stort antal feststemte deltagere til årets karneval; en begivenhed der har ligget i dvale siden 2019, på grund af coronaepidemien. De første optog starter allerede denne weekend med den internationale parade og børnekarnevallet, mens det helt store folkelige optog først er næste weekend, lørdag d. 28. maj 2022. Særligt ved sidstnævnte vil politiet være massivt til stede.

Vicepolitiinspektør fra Nordjyllands Politi, Anders Uhrskov, der har ansvaret for politiets indsats under Aalborg Karneval, understreger, at Nordjyllands Politi vil være til stede under hele karnevallet med både uniformerede og civile betjente. Det sker for at sikre en tryg afvikling af karnevalsugen.

”Vi vil selvfølgelig være til stede i særlig grad under den store karnevalsfest d. 28. maj. Borgerne vil kunne møde os både på motorcykler, almindelige cykler og i selve optoget, hvor vi har indsat dialogbetjente i gule veste, der bevæger sig fods med optoget,” siger vicepolitiinspektør Anders Uhrskov og fortsætter:

”Men vores indsats under hele karnevallet handler om at skabe tryghed for alle deltagere og tilskuere. Vi ser meget frem til begivenheden, der jo vitterligt har udviklet sig til en af landets største folkefester. Vores opgave er at sikre et godt og trygt karneval for alle.”

Nordjyllands Politi har indsat et større antal politifolk hen over karnevalsugen, men politiet afslører af princip aldrig hvor mange folk, man konkret har indsat i opgaven.

Opsætter overvågning
Anders Uhrskov fortæller videre, at politiet – med gode erfaringer fra 2019 – som en del af tryghedsindsatsen under det store karnevalsoptog, lørdag d. 28. maj 2022, opsætter midlertidig videoovervågning af Kildeparken samt relevante indfaldsveje for optogene, herunder særligt Vesterbro.

”Videoovervågning skal ses som en del af vores tilstedeværelse. Formålet med overvågningen er at sikre ro og orden i Aalborg, samt forebygge lovovertrædelser og give politiet styrkede muligheder for at efterforske eventuelle forbrydelser. ”

Politiets optagelser lagres i 30 dage, hvorefter de slettes, medmindre de skal bruges i en konkret sag.

Støtte fra Forsvaret
Politiet får støtte fra Forsvaret til den store indsats, blandt andet i form af et patruljefly af mærket Defender. Det skal bidrage til, at politiet bevarer overblikket over det store karnevalsoptog d. 28. maj 2022.

”Forsvarets støtte er vigtig for os. Patruljeflyet giver os for eksempel et overblik, der har stor værdi, når vi skal disponere og indsætte vores politifolk på gaden, så de gør størst mulig nytte for borgerne,” siger vicepolitiinspektør Anders Uhrskov, der tilføjer, at flyet vil larme lidt, når det cirkulerer over Aalborg i en hel del timer d. 28. maj.

”Men vi håber på borgernes forståelse for, at vi benytter os af dette middel til støtte for vores politifolks indsats på gaden.”

Gode råd
Husk de gode råd, særligt lørdag den 28. maj, hvor der forventes allerflest gæster:
• Drik rigeligt med vand og husk fast føde i løbet af dagen. Der er vandposter på ruten, hvor man kan få fyldt sin drikkedunk op.
• Lav aftaler med dine venner om at holde øje med hinanden, hav faste opsamlings- og mødesteder.
• Husk godt fodtøj, da der kan være glasskår på ruten.

© Copyright 2022 rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

112

Varebil med overlæs på trailer standset
Varebil med overlæs på trailer standset
112
Indbrudstyve og andre kriminelle kørte forbi Rebild kommune
Indbrudstyve og andre kriminelle kørte forbi Rebild kommune
112
Færdselsuheld: Varebil kørte op bag i personbil på motorvejen
Færdselsuheld: Varebil kørte op bag i personbil på motorvejen
112
Tuk Tuk kørte ind i personbil
Tuk Tuk kørte ind i personbil
112
Varebil i vanvidskørsel ved Kongens Tisted
Varebil i vanvidskørsel ved Kongens Tisted
112
Feststemte unge havde glemt at slukke bål i Nørager
Feststemte unge havde glemt at slukke bål i Nørager
112
Forsøg på indbrud i Årestrup
Forsøg på indbrud i Årestrup
112
Politiets Online Patrulje er nu på TikTok
Politiets Online Patrulje er nu på TikTok
112
Ung mand sigtet for blufærdigheds krænkelse i Støvring
Ung mand sigtet for blufærdigheds krænkelse i Støvring
112
Politiet til stede i dag på Støvring Bytorv
Politiet til stede i dag på Støvring Bytorv
112


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required