Del på Facebook   Print siden

Nordjyderne er mere brandsikre end københavnerne

Danmarkidag
Fredag 12. april 2024 kl. 07:00

Nordjyderne er mere brandsikre end københavnerne
LB Forsikring


Nordjyderne er bedst til at huske røgalarmen, og er du under 30, er du mindre tilbøjelig til at vide, om din røgalarm rent faktisk virker. Det viser en ny medlemsundersøgelse foretaget af landets største medlemsejede forsikringsselskab, LB Forsikring.

Bip, bip, bip. Du kender det måske. Den høje lyd røgalarmen laver, når det er tid til et nyt batteri, eller mere dramatisk: Når der er røg og ild i hjemmet.

86% af LB Forsikrings Medlemspanel angiver, at de har mindst én røgalarm i hjemmet, men procenten varierer, når man kigger på antallet af de små, runde alarmer rundt om i regionerne. Er du bosat i Region Nordjylland, er der en større sandsynlighed for, at du har en røgalarm i din bolig, end hvis du er bosat i Region Hovedstaden.

I Nordjylland ejer 96% nemlig en røgalarm, hvor tallet i Region Hovedstaden er på 79%. For de øvrige regioner er tallet omkring 88 procent.

“Brand kan opstå i alle boliger, og det er derfor vigtigt at anskaffe sig en røgalarm, uanset hvor i landet man er bosat. I Region Hovedstaden og særligt København kan en brand sprede sig til omkringliggende lejligheder, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at vores medlemmer i hovedstaden også husker alarmen,” siger Sune Bille Larsen, Chef for Innovation og Forhindring i LB Forsikring.

En vigtig forudsætning for, at en røgalarm kan leve op til sit formål er, at den virker. Alligevel svarer 15% i aldersgruppen under 30, at de ikke ved, om deres røgalarm virker. I den anden ende af alders(skalaen) hos de 65+ er tallet nede på 4%.

Tallene for de øvrige aldersgrupper er 9% for de 30-49-årige og blandt de 50-65-årige er det 5 %, der ikke ved, om deres røgalarm virker.

“Man bør tjekke sin røgalarm løbende, så man ved, at den også virker og er fuldt funktionsdygtig. Ellers risikerer man, at man har en falsk tryghed i sin bolig,” lyder det fra Sune Bille Larsen.

Fem gode råd til røgalarmer i hjemmet:

• Tjek din røgalarm jævnligt og husk, at din røgalarm har en udløbsdato, som du ofte kan se ved batteriet.

• Rengør dine røgalarmer jævnligt.

• Placer røgalarmen i loftet midt i rummet – så den kan høres fra alle soverum.

• Hvis du har en mindre bolig, bør alarmen placeres centralt i boligen, gerne i en fordelingsgang, så den kan høres fra opholds- og soverum.

• Hvis du har en større bolig eller flere etager, bør du have mindst en alarm per etage.

Om undersøgelsen: Medlemsundersøgelsen er foretaget i januar 2024 i LB Forsikrings medlemspanel, der er rekrutteret blandt LB Forsikrings over 430.000 medlemmer. 1388 medlemmer, der alle er over 18 år, har deltaget i undersøgelsen. 48,1% af respondenterne er kvinder, 51,4% er mænd, 0,5% definerer sig som hverken hun eller hankøn - eller ønsker ikke at svare. LB Forsikrings medlemspanel er et panel af medlemmer på tværs af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Bauta Forsikring og Runa Forsikring, der frivilligt har meldt sig.


© Copyright 2024 Rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

FødevareDanmark efterlyser nye regler efter Strib-sag
FødevareDanmark efterlyser nye regler efter Strib-sag
Danmarkidag
Politisk skoleaftale misser udfordrede elever på halvdelen af folkeskolerne
Politisk skoleaftale misser udfordrede elever på halvdelen af folkeskolerne
Danmarkidag
Mary Fonden og GymDanmark vil styrke trivsel og sammenhold i gymnastikforeningerne
Mary Fonden og GymDanmark vil styrke trivsel og sammenhold i gymnastikforeningerne
Danmarkidag
Digitalt Ansvar: Ansvaret for børns overforbrug af sociale medier kan ikke bare overlades til forældrene
Digitalt Ansvar: Ansvaret for børns overforbrug af sociale medier kan ikke bare overlades til forældrene
Danmarkidag
Dom i hjertesvigt-sag: Et spark til mennesker, der allerede ligger ned
Dom i hjertesvigt-sag: Et spark til mennesker, der allerede ligger ned
Danmarkidag
Dansk stifter af global dyreværnsorganisation træder af med vigtigt løfte til dyrene
Dansk stifter af global dyreværnsorganisation træder af med vigtigt løfte til dyrene
Danmarkidag
Boligejerne er energibevidste, men overvurderer standen af deres egen bolig
Boligejerne er energibevidste, men overvurderer standen af deres egen bolig
Danmarkidag
Ny trusselsrapport: Du har kun 4 dage, før it-kriminelle er inde i dit system
Ny trusselsrapport: Du har kun 4 dage, før it-kriminelle er inde i dit system
Danmarkidag
15 synshandicappede får legater til at dyrke det aktive liv
15 synshandicappede får legater til at dyrke det aktive liv
Danmarkidag
Rekordmange vil have den nyeste viden om selvskade
Rekordmange vil have den nyeste viden om selvskade
Danmarkidag
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required