Når sandheden skal frem

8. maj 2018
Når sandheden skal frem

.
Af Helle Schiønning

En ensom gammel mand dør på plejehjemmet Solvangen i stationsbyen Tige, og pludselig vælter hemmelighederne ud af en notesbog i et sengebord på stue 42 og af nogle gamle breve i en papkasse på et loft. Hemmelighederne puffer til andre hemmeligheder og forvandler sig til sandheder for ganske almindelige mennesker i Tige.

Alvorlige sandheder om pengeafpresning, seksuelt misbrug og narko.

Men også ganske almindelige og banale sandheder om uerklæret kærlighed og utroskab. Alt imens den gamle mand upåagtet bisættes, brændes og sættes i jorden.

Ingeborg Sebbelin (1960). Uddannet teolog fra Aarhus Universitet og har desuden studeret Samfundsfag og Dansk Litteraturhistorie på Aarhus og Aalborg Universiteter. Hun arbejder som sognepræst ved Øster Hornum og Veggerby kirker.

Tidligere udgivelser:
Nu det alligevel er for sent ,2012, samt novellen Uønsket i antologien Tvivl, 2005, og novellen Molly i antologien Gåseøjne på omgang, 2016.

Rebild og omegn

Se flere artikler