Del på Facebook   Print siden

Muskelsvindfondens formand genvalgt: Der er mere brug for Muskelsvindfonden end nogensinde før

Danmarkidag
Onsdag 17. maj 2023 kl. 11:00

Muskelsvindfondens formand genvalgt: Der er mere brug for Muskelsvindfonden end nogensinde før
Muskelsvindfonden


Den 33-årige Simon Toftgaard Jespersen fra Aarhus er i dag blevet genvalgt som formand for Muskelsvindfonden. Med de massive nedskæringer i kommunerne er der fortsat brug for Muskelsvindfonden til at løfte handicapområdet op på den politiske dagsorden, mener formanden

Simon Toftgaard Jespersen fortsætter sit virke som formand og talsperson for Muskelsvindfonden. Han er i dag blev valgt på Muskelsvindfondens landsmøde og ser frem til stadig at kunne repræsentere foreningen udadtil.

Muskelsvindfonden og Grøn er vendt styrket tilbage efter corona

Simons overordnede betragtning er, at Muskelsvindfonden som forening står stærkere end nogensinde både politisk, økonomisk og visionært. Han fortæller:

”Økonomisk viste Grøns koncertturne i 2022, at Muskelsvindfonden og Tuborg stadig kan stemple ind med Danmarks største kulturbegivenhed og melde udsolgt til flere af koncerterne. Det har betydet et godt overskud, som har lukket hullet i pengekassen efter to års ufrivillig corona-pause. Samtidig har det bidraget til at styrke foreningens indsatser på bl.a. forskningsområdet.”

Politiske sejre, men der er stadig et arbejde foran os

Trods et stærkt år med politiske sejre er der stadig masser at kæmpe for, mener formanden:

”Politisk set har vi sat væsentlige aftryk på både det sundhedspolitiske og det socialpolitiske område i 2022. Vi har bl.a. kæmpet for hjælp til mennesker med ALS, indførelse af screening af nyfødte for muskelsvinddiagnosen SMA og at begrænse kommuners misbrug af rådighedstimer i hjælperordninger. Alle dele med succes. Men vi har fortsat et stort arbejde foran os: Mange får nej til den hjælp, som de har behov for, og medicinsk behandling af diagnosen SMA er stadig begrænset til mindre børn – for at nævne nogle eksempler. Når man ser på tal og fakta, hører historier fra mennesker, som oplever at være isolerede i deres hjem, fordi de får nej til hjælp, så tænker jeg: Der er mere end nogensinde før brug for Muskelsvindfonden.”

Samfundet har brug for Muskelsvindfonden

Simon Toftgaard Jespersen blev valgt som Muskelsvindfondens formand for første gang i 2019.

”Da jeg blev formand, var jeg klar over, at Muskelsvindfondens arbejde for at skabe plads til forskelle var vigtigere end nogensinde. Det er det stadig. Nok har vi med muskelsvind ofte brug for en hjælpende hånd, men samfundet har så sandelig mindst lige så meget brug for Muskelsvindfonden,” siger han.

Om Simon Toftgaard Jespersen

• Født og opvokset i Kolding, men bor i dag i Aarhus
• Uddannet cand.mag i medievidenskab på Aarhus Universitet
• Simon overtog som 29-årig formandsposten i 2019
• Simon Toftgaard Jespersen blev genvalgt uden modkandidater
• Simon har været konferencier sammen med Jacob Haugaard på Grøn Koncert siden 2009
• Simon har været politisk engageret i Muskelsvindfonden siden 2010


© Copyright 2024 Rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Kun en tåbelig mand frygter ikke haven
Danmarkidag
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
F&P: Giv skattefradrag for klimasikring af private boliger
Danmarkidag
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Ny undersøgelse: Syv ud af 10 oplever senfølger efter kræft
Danmarkidag
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
GF Forsikring: Medvind til medlemmerne trods modvind på vejrfronten
Danmarkidag
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
SMV:Digital åbner for tilskud på 100.000 kr. til privat rådgivning
Danmarkidag
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Flere frivillige sikrer flot indsamlingsresultat: 37,7 mio. til kræftsagen
Danmarkidag
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Fremover skal bygningsdrift kunne svanemærkes
Danmarkidag
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Akut hjælp til angstanfald fylder ved Psykiatrifondens telefonrådgivning
Danmarkidag
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Over en million udsatte fasaner i 2023: Parti kræver forbud
Danmarkidag
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
Danmarkidag
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required