Rebild og omegn

Multihal i Aarestrup til DM

.Af Helle Schiønning Aarestrup Gymnastik- & Idrætsforening er så heldig, at være udvalgt og indstillet som en af kandidaterne til DM i foreningsudvikling 2017-2018 af DGI Nordjylland, sammen med 30 andre foreninger på landsplan, fortæller foreningen. DM løber over et år, der dystes omkring de bedste udviklingstiltag i foreningen. Der kåres en vinder næste år […]

Multihal i Aarestrup til DM
25. september 2017
Af Redaktion

.
Af Helle Schiønning

Aarestrup Gymnastik- & Idrætsforening er så heldig, at være udvalgt og indstillet som en af kandidaterne til DM i foreningsudvikling 2017-2018 af DGI Nordjylland, sammen med 30 andre foreninger på landsplan, fortæller foreningen.

DM løber over et år, der dystes omkring de bedste udviklingstiltag i foreningen.
Der kåres en vinder næste år til september.

Samtidig er det et udviklingsforløb, hvor der er topprofessionel konsulentsparring fra DGI Nordjylland undervejs, der vil guide os hele vejen til vores mål.

DM i foreningsudvikling starter 30. september 2017 med en stor konference på Sydfyn, hvor alle udvalgte foreninger deltager, her iblandt Aarestrup.

Kasserer Annika Maria Hansen fra Aarestrup Idrætsforening siger det må være et tegn – at vi er blevet udvalgt.

Gennem det sidste halve år har foreningen arbejdet meget med projekt bæredygtig Multihal i Aarestrup som vil være et stort aktiv i Rebild Kommune. Det er på baggrund af dette projekt, at vi er blevet udvalgt!

“Vi i Aarestrup er stolte over, at have et projekt som andre gerne vil støtte i udviklingen, og vi er klar til frivilligt arbejde med stærke ressourcepersoner i byen så vores multihal bliver en præsentabel kandidat til DM.
Da der kun er ringe fysiske rammer i den lille gymnastiksal på skolen, vil multihallen modvirke medlems flugten. Desuden vil den imødekomme den forsatte udvikling af aktiviteter, der er i en aktiv landsby midt i Himmerland.
Enhver forandringsproces kræver mod, fantasi og arbejdsvilje og en lille smule held! I workshoppen for nystartende DM-foreninger vil vi blive udfordret på foreningens kernefortælling, for det er den, der skal udvikles eller forandres undervejs i DM processen. En velovervejet udviklingsproces har som minimum fokus på hvad der flyttes fra og flyttes til. Derfor vil workshoppen indeholde et nutidsscenarie og et fremtidsbillede, og i det, der ligger gemt derimellem i forvandlingsfasen findes det, der skal arbejdes med i hele udviklingsprocessen. Der er altså et stort håb for at vi når i mål med vores drøm multihal i Aarestrup”, slutter Annika Maria Hansen.

Illustration: Multihallen ønskes opført i en arkitektur, der er inspireret af nærheden til Rold Skov og hermed indeholder materialer som træ og natursten.
Bygningsteknisk og driftsmæssigt tilstræbes størst mulig bæredygtighed i form af materialer, opvarmning, belysning m.m.

Politiet leder efter savnet mand – fundet

Læs også: Politiet leder efter savnet mand – fundet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Rebild og omegn

Se flere artikler