Multifest i Siem Forsamlingshus

1. oktober 2017
Multifest i Siem Forsamlingshus

.
Af Helle Schiønning

Lørdag d. 7. oktober er der stor fest for alle i Siem forsamlingshus, fortæller Hanne Sørensen.

Alle sejl sættes til, når der serveres helstegt pattegris med masser af lækkert tilbehør og efterfølgende dessertbord.

Når maden er spist, er der rig mulighed for at svinge træbenet, for det populære danseband, SATS Orchestra, går på scenen og leverer lækker, dansevenlig musik – kort sagt, det bliver en fest du ikke vil hjem fra igen.

Kald det en sen høstfest, en oktoberfest eller en tidlig julefrokost, det er ikke så afgørende.
Det er det derimod, at man får en dejlig oplevelse blandt mange andre gæster.

Find danseskoene frem og tag naboen, kollegaen, familien eller vennerne med til fest i Siem Forsamlingshus.

Vi håber selvfølgelig på fuldt hus denne aften og billetter kan allerede nu købes på Himmerlandsbilletten.

Rebild og omegn

Se flere artikler