Politik

Mikkel Højsleth: Fakta uden brus – Er drugging i Aalborgs natteliv et problem ?

KLIKKE HER

Redaktion
Af Redaktion 9. juli 2022

Af Mikkel Højsleth (C) Byrådsmedlem i Rebild kommune og Folketingskandidat

FANTA UDEN BRUS ER DRUGGING I AALBORGS NATTELIV ET PROBLEM ⁉️

Jeg får stadig flere henvendelser, der fortæller historier om drugging i nattelivet. Man kan bestille en ‘Fanta Uden Brus’, som er en drink med narko i. Angiveligt for at sætte gang i festen, eller for at få især piger til at være mere ‘medgørlige’.

Kan det passe, at nogle mennesker putter narko i tilfældige drinks, og efterlader uskyldige ofre med blackout og uden kontrol over deres egen krop?

Jeg har hørt historier, hvor unge mennesker har fået blackout, selvom de kun drikker sodavand. Og hvordan unge uden kontrol over deres krop, bliver smidt ud på gaden af dørmænd. Ikke fulderikker, men unge mænd og kvinder der er helt fraværende.

Stoffer er et stigende problem i samfundet, og det skal vi fortsat kæmpe imod.

Fristelserne kan være store, men prisen for en LIDT vildere fest kan være afhængighed. Og gæld. Og psykiske lidelser.

Kampen mod stoffer fortsætter, på alle fronter.

Men jeg forstår ikke, hvorfor man vil dope eller drugge tilfældige mennesker.

I en artikel fra TV2 Echo, som kan læses ved at , fortælles der om organiseret drugging.

Som leder til overgreb og voldtægt – især af helt unge piger.

Og det har stået på i årevis i det Københavnske natteliv, som TV2 Echo også har dokumenteret med flere vidneudsagn.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt!

Og hvis det er, så skal det stoppes omgående!

Løsningerne på problemerne kan være, at inddrage de gode erfaringer fra Sverige og Norge ift. lukketider.

-Hårde straffe for drugging en anden.

-Og et langt tættere samarbejde med Natteravne og andre frivillige initiativer som Safe House.’

-Videoovervågning af bar-område, hvis det er rigtig at ‘Fanta Uden Brus’ er en vare på hylden.

Kan du hjælpe med nogle brikker i det her spil, som jeg ikke kender?
Alle henvendelser forbliver anonyme.