Del på Facebook   Print siden

MICKEY GJERRIS ER ÅRETS DYREVEN 2022

Danmarkidag
Mandag 21. november 2022 kl. 07:00

MICKEY GJERRIS ER ÅRETS DYREVEN 2022

MICKEY GJERRIS ER ÅRETS DYREVEN 2022

Mickey Gjerris modtog den 18. november Dyrenes Beskyttelses hyldest som Årets Dyreven for sin utrættelige indsats for at give dyrene en stemme, og for at få danskerne til at reflektere over deres valg ved køledisken.

Jeg er god ved dyr. Eller er jeg?

Bioetiker og teolog Mickey Gjerris holder spejlet op foran os og er vant til, at der kan opstå en akavet stemning, når vi kigger i det.

Men ifølge Mickey Gjerris har vi lov til at blande os i hinandens valg, når de påfører andre følende væsener lidelse.

Mickey Gjerris modtog den 18. november Dyrenes Beskyttelses hyldest som Årets Dyreven for sin utrættelige indsats for at give dyrene en stemme og for at få danskerne til at reflektere over deres valg ved køledisken.

Sætter dyrenes forhold på menuen
Mickey Gjerris har igennem mere end 20 år forsket i menneskets forhold til dyr, teknologi, klima, liv og død og meningen med det hele. Han har sat dyrenes vilkår på dagsordenen og advokerer for, at maden vi spiser, ikke er en privat smagssag, men et etisk anliggende, som vi gerne må spørge ind til, når et dyr lider, for at du kan få noget at spise.

Når vi vælger at spise kød, går det ud over andre følende væsener. Når vi vælger at spise æg, vel vidende at mange af de æglæggende høner får brystbensbrud, må man gerne spørge: Hvorfor gør du det?

Mickey Gjerris har i debatter, tv-udsendelser og i adskillige artikler og foredrag, bl.a. forsøgt at bygge bro mellem forbrugere og producenter, og han argumenterer for, at dyrevelfærd er et samfundsanliggende, der angår os alle.

Ud over æren modtog Mickey Gjerris et smukt trofæ og foreningens guldmedalje. Dyrenes Beskyttelses bestyrelsesformand Per Jensen og direktør Britta Riis overraskede Mickey Gjerris med prisen til arrangementet, Årets Dyreven 2022, hvor han i forvejen var hyret ind til at ruske op i deltagerne med et af sine tankevækkende foredrag.

Om Mickey Gjerris

Teolog og ph.d. i bioetik
Tidligere medlem af Det Etiske Råd
Lektor i bioetik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Har i 20 år forsket i menneskets forhold til dyr, teknologi, klima, liv og død og meningen med det hele
Har udgivet en lang række bøger og artikler
Foredragsholder og en markant stemme i den offentlige debat

Om Årets Dyreven

Dyrenes Beskyttelse har siden 1960 uddelt priser til de mennesker, der leverer en lang og utrættelig indsats for dyrene.

Årets Dyreven vælges af Dyrenes Beskyttelses bestyrelse.


© Copyright 2024 rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Land Rover og BMW ligger i top, når det gælder antallet af skader.
Land Rover og BMW ligger i top, når det gælder antallet af skader.
Danmarkidag
God udsigt: God investering eller dyr affære?
God udsigt: God investering eller dyr affære?
Danmarkidag
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Sådan gør du dit sommerhus klar til foråret
Danmarkidag
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Danmarkidag
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Påsken kan være livsfarlig for dine kæledyr - tips til en kæledyrs-sikker påskeferie
Danmarkidag
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Rekordmange biler skulle trækkes fri i vinteren 23/24
Danmarkidag
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Pas på i haven: Eksplosion i antal skader
Danmarkidag
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
If tilbyder ansatte at udskifte helligdage for at kunne fejre egne traditioner
Danmarkidag
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
Danmarkidag
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Kriminalforsorgen målretter indsats mod partnerdrab og partnervold
Danmarkidag
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required