Rebild og omegn

Michael Petersen opstiller for Det Konservative Folkeparti til KV21 i Rebild

Michael Petersen opstiller for Det Konservative Folkeparti til kommunalvalget i Rebild

Redaktion
Af Redaktion 12. juli 2021

Af Klaus Hansen

Michael Petersen er 45 år og er gift med Anne Sofie og har 2 piger. Familien flyttede til Støvring i 2018 efter at have boet i det sydvestlige Tyskland i fire et halvt år. Michael har tidligere boet i bl.a. Aalborg, København samt Midt- og Sønderjylland.

Michael Petersen er uddannet officer i Forsvaret. Derudover har han en Masteruddannelse i Offentlig Ledelse fra Aalborg Universitet og Copenhagen Business School, hvor han skrev masterprojekt om strategiudvikling, implementering og styring.

Michael Petersen interesserer sig meget for lokalsamfundet og følger aktivt den politiske debat. I fritiden er han blandt andet hjælpetræner for U10 piger i Støvring IF. Tidligere har Michael siddet i bestyrelsen for Cimbrerne DDS Støvring samt i en kort periode assisteret som spejderleder. Derudover dyrker Michael sport sammen med andre fædre i byen og forsøger også at finde tid til en runde golf i ny og næ.

Jeg er kandidat, fordi jeg gerne vil bidrage til og være med til at præge vores lokalsamfund. Det er de nære politiske beslutninger, der ofte har størst indvirkning på vores dagligdag. Her tænker jeg specielt på infrastrukturen, såsom f.eks. veje og stier til skole og fritidsaktiviteter, institutioner og haller, opholdsområder og ikke mindst bevarelse og udvikling af de grønne områder i byerne, således udviklingen ikke sker på bekostning af den bynære natur. I nogle tilfælde bør tidligere vurderinger og aftaler om f.eks. skoleveje og haludbygninger genovervejes, da forudsætningerne er ændret på grund af den store tilflytning til kommunens større og mindre byer, at der bør være grobund for yderligere udvikling af kommunens kultur- og fritidstilbud, således det samlede udbud af f.eks. musik-, kunst-, idrætsaktiviteter rammer bredt på tværs af hele kommunen og alle aldersgrupper udtaler Michael Petersen og påpeger videre, at det er enormt vigtigt at skabe gode rammer for erhvervslivet, således vi bevarer en sund balance mellem tilflytning til kommunen samt skabelse og bevarelse af arbejdspladser.

Borgmesterkandidat Lene Aalestrup hilser Michael Petersen varmt velkommen på listen. Vi har efterhånden samlet et bredt kandidathold, som spreder over mange kompetencer. Michael har nogle strategiske og logiske evner, som hjælper til at se tingene i et andet perspektiv. Samtidig er Michaels store engagement i lokalsamfundet, noget vi sætter stor pris på. Som forholdsvis ny i kommunen, kommer han med mange gode input og hjælper på mange områder til at se tingene i et andet lys og med nye øjne udtaler Lene Aalestrup.

Rebild og omegn

Se flere artikler