Del på Facebook   Print siden

Mary Fonden sætter turbo på tolerancen

Danmarkidag
Onsdag 16. november 2022 kl. 07:00

Mary Fonden sætter turbo på tolerancen
Foto: Jakob Carlsen


Fri for Mobberi sætter turbo på tolerancen

Børn trives bedst i fællesskaber, hvor der er plads til forskellighed. Derfor sætter trivsels- og antimobbeprogrammet Fri for Mobberi turbo på tolerancen i den kommende uge i anledningen af FN's internationale tolerancedag.

Red Barnet og Mary Fonden, der står bag Fri for Mobberi, arbejder på at gøre toleranceugen til en fast årlig begivenhed.

Er din rygsæk pyntet med glitter eller superhelte? Er dine øjne brune eller blå? Kan du bedst lide at klatre i træer eller lave perleplader? Uanset hvem du er, er der plads til dig. Sådan lyder budskabet, når daginstitutioner og skoler landet over er inviteret til at fejre toleranceugen den 14.-18. november.

Fri for Mobberi, der i dag findes på over halvdelen af landets dagtilbud og skoler, har dedikeret ugen til at sætte fokus på, at vi skal omfavne hinandens forskelligheder. Toleranceugen markeres med en kampagne med øvelser, aktiviteter og et event den 16. november – den internationale tolerancedag – på Brøndby Strand Skole, hvor den populære hip-hop duo, HipSomHap, optræder med deres nyeste single: 100P.

"Mine venner går til fodbold, men jeg går til spydkast, folk sir vi skal ligne hinanden, jeg har det modsat, tyk, tynd, høj, lav, kan da være li'meget, krøller eller ej, kør den freestyle." lyder det bl.a. i sangen.

Samme dag opfordrer Fri for Mobberi børn landet over til at møde op i vuggestuer, børnehaver og skoler med ekstra spraglet, skørt og farverigt tøj. De forskellige farver symboliserer, at der er plads til forskellighed.

"Tolerance er essentielt i et godt og trygt fællesskab, hvor alle omfavnes og bliver taget imod, som dem de er. Det handler om, at vi ikke bare tåler hinanden, men at vi ser hinandens forskelligheder som noget positivt og godt, noget der gør fællesskabet bedre. Når børn føler sig som en accepteret og værdifuld del af et fællesskab, hvor der er plads til alle, fremmes trivslen, og mobning har svære vilkår. Som voksne skal vi gå forrest, både i handling og ord. Ved at lære vores børn tolerance, får de noget meget værdifuldt med sig videre i livet" siger formand i Mary Fonden H.K.H. Kronprinsessen.

Tolerance er én af ud af Fri for Mobberis fire værdier; tolerance, respekt, omsorg og mod. Fri for Mobberi er et pædagogisk antimobbeprogram, som styrker børns fællesskaber og forebygger mobning i vuggestuer, dagplejer, børnehaver, SFO'er og de yngste skoleklasser.

Mary Fonden er stiftet med det formål at bekæmpe social isolation. Fondens indsats er koncentreret inden for tre områder: Mobning og Trivsel, Vold i Hjemmet og Ensomhed, hvor projekter identificeres, udvikles og gennemføres i partnerskaber med forskere, fonde og organisationer.


© Copyright 2024 Rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
FOA om nye overenskomster: Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende
Danmarkidag
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Arbejdsgivere og fagforbund: Fyr op under den faglige stolthed
Danmarkidag
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Kedelig tendens blandt indleverede hittehunde hos Dyreværnet
Danmarkidag
Hvad gør du, hvis din unge kæreste, bror, eller ven får kræft?
Hvad gør du, hvis din unge kæreste, bror, eller ven får kræft?
Danmarkidag
OK giver brugte ladebokse nyt liv
OK giver brugte ladebokse nyt liv
Danmarkidag
Gaven der hitter blandt kommende konfirmander - men er det lovligt?
Gaven der hitter blandt kommende konfirmander - men er det lovligt?
Danmarkidag
14 nye sager i år: Flere virksomheder ignorerer kendelser fra ankenævn
14 nye sager i år: Flere virksomheder ignorerer kendelser fra ankenævn
Danmarkidag
Bibliotekspengene er fordelt: Flere penge til digitale bøger
Bibliotekspengene er fordelt: Flere penge til digitale bøger
Danmarkidag
Beskyt dit kæledyr mod flåtbårne sygdomme
Beskyt dit kæledyr mod flåtbårne sygdomme
Danmarkidag
Nordjyderne er mere brandsikre end københavnerne
Nordjyderne er mere brandsikre end københavnerne
Danmarkidag
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required