Mange ufaglærte mænd bor alene – men ikke i Rebild

8. april 2023

Enlige ufaglærte mænd halter efter på arbejdsmarkedet og i indkomst

Cirka 26 procent af de ufaglærte mænd i Rebild Kommune bor alene. Landsgennemsnittet er 31 %.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af de seneste registerdata fra Danmarks Statistik, der går frem til 2021.

Generelt er det de fynske og jyske kommuner, der har høje andele af ufaglærte mænd, der bor alene. Fra andre landsdele er det kun kommunerne Lyngby-Taarbæk og Frederiksberg, der kan være med i top-ti.

I den anden ende af skalaen, er det kun cirka 16 procent af de ufaglærte mænd i Vallensbæk Kommune, der bor alene.

På landsplan bor knap 31 procent af de ufaglærte mænd alene. Det er en stigning på knap 3 procentpoint siden 2011.

Det er bemærkelsesværdigt, hvor store geografiske forskelle der er, når det kommer til enlige mænd uden en uddannelse. Det viser en ulighed, der er vigtig at have for øje, siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Analysen undersøger også ufaglærte mænds tilknytning til arbejdsmarkedet og deres indkomster sammenlignet med andre grupper af mænd.

Tallene viser, at kun 49 procent af de ufaglærte mænd, der bor alene, er i beskæftigelse, mens det gælder for 80 procent af mænd, der har bor alene, men har en uddannelse. Samtidig er 74 procent af de ufaglærte mænd, der ikke bor alene, i beskæftigelse.

Ufaglærte mænd, der bor alene, har en gennemsnitlig erhvervsindkomst på cirka 181.000 kroner, mens enlige mænd med en uddannelse har en gennemsnitlig erhvervsindkomst på cirka 443.000 kroner. Ufaglærte mænd, der ikke bor alene, har i gennemsnit en erhvervsindkomst på cirka 335.000 kroner.

Erhvervsindkomst omfatter løn, selvstændiges overskud af egen virksomhed og honorarer for konsulentarbejde.

“Mange enlige ufaglærte mænd halter efter på arbejdsmarkedet. Når kun hver anden er i beskæftigelse, er det et tegn på, at de ofte også har flere andre problemer, siger Emilie Agner Damm.

“Én ting er den økonomiske ulighed, men ulighed er mere end dét. Det handler også arbejdsmarkedstilknytning, sociale relationer og levetid. Hvis man vil gøre op med uligheden, er der ingen tvivl om, at det er få flere mænd godt gennem uddannelsessystemet i fremtiden,” siger Emilie Agner Damm.

Analysens hovedkonklusioner
I 2021 boede knap 31 procent af ufaglærte mænd i alderen 30-59 år alene. Det er en stigning ift. 2011, hvor 28 procent af ufaglærte mænd boede alene. Det er samtidig en større andel end blandt mænd generelt.
49 procent af ufaglærte mænd, som bor alene, er i beskæftigelse.
Ufaglærte mænd, som bor alene, har en disponibel indkomst, der er cirka 50.000 kroner lavere end for andre ufaglærte mænd.
Andelen af ufaglærte mænd, som bor alene, er høj i mange jyske og fynske kommuner.
Det postnummer med den højeste andel enlige ufaglærte mænd er 8900 Randers C, hvor seks ud af ti ufaglærte mænd bor alene.

Rebild og omegn

Se flere artikler