Fritid
Mærk suset fra de professionelle til Girls Camp i HimmerLand
HimmerLand og Dansk Golf Union inviterer til Girls Camp: Kom helt tæt på de professionelle stjerner på New Course, under den professionelle turnering CSK Steel Women’s Open
I august åbner HimmerLand dørene for en sommeroplevelse, der sætter golf, fællesskab og professionel sport i centrum. I samarbejde med Dansk Golf Union inviterer HimmerLand piger til en tre-dages camp fra den 4. til 6. august – og rammen er alt andet end hverdagslig.
Campen løber nemlig parallelt med den professionelle turnering CSK Steel Women’s Open, en del af LET Access Series, som spilles på HimmerLands New Course. Det betyder, at deltagerne ikke bare træner golf – de lever og ånder i turneringens atmosfære og får et unikt indblik i livet som professionel tourspiIler.
Mere end bare golf
Programmet er sat op til at udnytte alt, hvad HimmerLand kan byde på. Dagene begynder med golfyoga i de naturskønne omgivelser, inden eftermiddagen byder på golfaktiviteter og tilskuerpladser ved turneringen, hvor danske profiler kæmper om sejren. Når solen begynder at gå ned, venter der sødyp, sauna og kampe på padel- eller pickleball-banerne.
Om natten samles pigerne i multihallen, hvor den ægte campstemning tager over. Her vendes dagens oplevelser, inden en ny dag med golf og fællesskab venter.
Læs også:
Tæt på stjernerne
HimmerLand har tidligere lagt græs til stærke præstationer fra danske profiler som Sofie Kibsgaard og Natasha Høst Husted, og ambitionerne for i år er mindst lige så høje. For deltagerne på campen er det en chance for at lade sig inspirere af spillere på absolut topniveau – og måske få gløden for sporten for alvor tændt.
Campen er gjort mulig takket være støtte fra Fonden Made in HimmerLand, hvis bidrag har været afgørende for at realisere initiativet. Bag projektet ligger en fælles ambition om at inspirere nye talenter og få flere piger og kvinder til at tage fat på golfkøllen.
Pigerne kan glæde sig til:
- Morgenfrisk start: Dagen skydes i gang med golfyoga i vores naturskønne omgivelser.
- Sport og spænding: Brug eftermiddagen på sjove golfaktiviteter og som tilskuer til turneringen, hvor de danske stjerner kæmper om sejren.
- HimmerLand-hygge: Slut dagen af med et sødyp efterfulgt af sauna eller en kamp på vores padel- eller pickleball-baner.
- Ægte camp-stemning: Pigerne bor og sover sammen i multihallen, hvor vi gør plads til vaskeægte campstemning. Det er her dagen afrundes i fællesskab og alle de gode oplevelser vendes, inden vi gør klar til en ny dag.
Læs også: