Rebild og omegn

Lokalråd kvitterer for penge på næste års budget

.Af Helle Schiønning Næste års budget for Rebild Kommune indeholder blandt andet en post på to millioner kroner til byforskønnelse af Skørping og Terndrup, hvilket hilses velkomment, fortæller Skørping-Rebild Lokalråd. – Vi kender ikke fordelingen af midlerne, betingelserne for at få del i dem eller om midlerne allerede er afsat til konkrete projekter. Men vi […]

Lokalråd kvitterer for penge på næste års budget
Screenshot
5. oktober 2017
Af Redaktion

.
Af Helle Schiønning

Næste års budget for Rebild Kommune indeholder blandt andet en post på to millioner kroner til byforskønnelse af Skørping og Terndrup, hvilket hilses velkomment, fortæller Skørping-Rebild Lokalråd.

– Vi kender ikke fordelingen af midlerne, betingelserne for at få del i dem eller om midlerne allerede er afsat til konkrete projekter. Men vi holdt en meget vellykket trafik-høring i foråret, hvor vi efterfølgende afleverede en række gode ideer til, hvordan Skørping og Rebild kan blive mere sikre byer at færdes i – særligt for de bløde trafikanter. Så vi regner med, at de midler, der nu er afsat i budgettet, er en begyndelse på den proces, siger formanden for Skørping-Rebild Lokalråd, Stig Jonstrup Pedersen.

Hvad enten beløbet deles ligeligt mellem Terndrup og Skørping eller ej, håber formanden derfor også, at der i de kommende år afsættes midler til at gøre Skørping mere trafiksikkert.

– En million kroner rækker ikke langt, hvis der for alvor skal ske trafikale forbedringer særligt krydset ved Torvet og T-krydset Møldrupvej/Under Broen koster nok betydeligt mere at optimere. Men det er en god begyndelse, og jeg tror, at borgernes ønsker om en pænere by og en mere sikker afvikling af trafikken har gjort et vist indtryk på politikerne. Der er trods alt ikke uanede midler til rådighed, og der er mange ønsker og særligt løfter i et kommunalt valgår, siger Stig Jonstrup Pedersen.

For eventuel yderligere information: Stig Jonstrup Pedersen, tlf.: 20 66 10 62

Politiet leder efter savnet mand – fundet

Læs også: Politiet leder efter savnet mand – fundet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Rebild og omegn

Se flere artikler