Nørager og omegn

Lokale donationer på 180.00 kr til byparks-projekt i Nørager

Lokale donationer på 180.00 kr til byparks-projekt i Nørager

Redaktion
Af Redaktion 14. april 2021

AF Lone K. Hansen

I Nørager har en arbejdsgruppe bestående af formand for Nørager Borger- og Håndværkerforening Sussi Lem, Lasse Leth fra Borger- og Håndværkerforeningens bestyrelse, fundraiser Søren Christensen og portspecialist Johnni Kristensen arbejdet på at realisere planerne om at omdanne en 1036 kvadratmeter stor hjørnegrund til en bypark.

Hjørnegrunden i Jernbanegade i Nørager er nabo til kroen og arbejdet med at omdanne den ryddede hjørnegrund til en ny grøn folkelig bypark for byens borgere, er efter påske blevet indledt af entreprenørvirksomheden Skaarup Anlæg ApS.

Den samlede anlægssum for etableringen af den nye bypark er på cirka 620.000 kr.

Fundraiser Søren Christensen fortæller, at der har været en fantastisk lokal opbakning bag byparks-projektet. I alt er der givet tilsagn om ca. 180.000 kr., hvoraf de ca. 70.000 kr. kommer fra enkeltpersoner, 80.000 kr. fra foreninger og 30.000 kr. fra erhvervsdrivende.
Fra fonde er der givet tilsagn om ca. 440.000 kr. i støtte, både fra Sparekassen Hobro Fonden, Norlys Vækstpulje, Velux Fonden, Lokalrådet og Fonden Himmerland.

Formand for Nørager Borger- og Håndværkerforening Sussi Lem håber, at der efter at anlægsarbejdet er afsluttet, vil blive arrangeret en officiel indvielse af den nye grønne folkelige bypark i Nørager, selvfølgelig med hensyntagen til den aktuelle corona situation.

Nørager og omegn

Se flere artikler