Rebild og omegn
Læserbrev: Som mor er jeg bekymret for Terndrup Skole
.Af Pernille Ottesen Larsen, Terndrup Kan ikke tie længere og er nødt til at komme af med det. Jeg har i de sidste dage opmærksomt fulgt debatten omkring problemerne og arbejdsmiljøet på Terndrup skole. Jeg selv har tre børn på skolen og ganske naturligt følger der også udfordringer med at have børn i skole. Der […]
.
Af Pernille Ottesen Larsen, Terndrup
Kan ikke tie længere og er nødt til at komme af med det. Jeg har i de sidste dage opmærksomt fulgt debatten omkring problemerne og arbejdsmiljøet på Terndrup skole.
Jeg selv har tre børn på skolen og ganske naturligt følger der også udfordringer med at have børn i skole.
Der har der i flere tilfælde også været for mine børns vedkommende af forskellige årsager.
Derfor kan jeg nikke genkendende til alle de historier jeg den seneste tid har læst fra forskellige forældre der ikke føler sig taget bare en smule seriøst af ledelsen på Terndrup Skole.
I flere tilfælde er jeg lovet forskellige initiativer der skulle afhjælpe mine børns udfordringer. Men gang på gang må jeg bare konstatere at intet er sket.
Jeg oplever en skole hvor alt sejler og hvor ingen tager ansvar. Ledelsen taler altid nedad mod lærerne og smider på den måde bolden videre, men det er ikke nemt for en lærer , at udfører sit arbejde ordenligt og tilfredsstillende , hvis der ikke er opbakning /støtte /sparring og de rette resourcer fra ledelsen
Jeg læser gang på gang de flotte udmeldninger fra ledelsen på (skoleintra) og på de sociale midler og hver gang tænker jeg, hvordan kan de skrive sådan noget og samtidigt se sig selv spejlet når de godt ved at vi forældre oplever det stik modsatte overfor vores børn.
Så er rigtigt glad for der nu kommer fokus på vores skole og nogen har modet til at sige fra. Ændres ledelsen har jeg besluttet at give skolen en chance. I modsat tilfælde må jeg for mine børns bedste desværre med blødende hjerte fravælge vores lokale folkeskole.
Jeg vil gerne støtte vores lokale skole, men ikke på bekostning af mine børns trivsel og hvis der ikke sker ændringer snart, får det en stor betydning for deres fremtidige uddannelse og arbejdsliv og det kan jeg som mor ikke lade stå til, slet ikke når jeg så mange gange har prøvet at få en ordentlig dialog med ledelsen, men der gang på gang ikke bliver lyttet.
Og jeg er langtfra den eneste i mit netværk i Terndrup med børn der tænker sådan.
Det der er mest ærgerligt , er at vi ikke er blevet lyttet til, i tide, så kunne vi have undgået den situation vi nu står i.