Rebild og omegn

Læserbrev: Samarbejde giver ro og resultater

.Af Anna OosterhofByrådskandidat Venstre KV17 I Rebild Kommune er vi 115 personer (!) der har et ønske om en plads i det kommende byråd. Vi er den kommune i hele Nordjylland med det højeste antal politikere pr. indbygger. For hver 257. indbyggere i Rebild, er der en politiker du kan stemme på. Samtidig er Rebild […]

Læserbrev: Samarbejde giver ro og resultater
14. november 2017
Af Redaktion

.
Af Anna Oosterhof
Byrådskandidat Venstre KV17

I Rebild Kommune er vi 115 personer (!) der har et ønske om en plads i det kommende byråd. Vi er den kommune i hele Nordjylland med det højeste antal politikere pr. indbygger. For hver 257. indbyggere i Rebild, er der en politiker du kan stemme på.

Samtidig er Rebild Kommune måske den mest omtalte kommune i hele Nordjylland hvad angår samarbejde eller mangel på samme.
Vi er en kommune, som fortsat vil have brug for dygtige medarbejdere til at løse de kommunale opgaver. En vækstkommune som Rebild Kommune har brug for professionelle og engagerede mennesker der tør at tage et ansvar.

Jeg har arbejdet både i en familieejet virksomhed og i to kommunale organisationer. Resultater skabes i samarbejde. Der hvor politikere sætter en klar strategisk retning for udvikling.

Selvfølgelig kan der altid findes optimeringsmuligheder, det kan der både i private virksomheder og i offentlige organisationer. Jeg anerkender vigtigheden af en sikker økonomisk drift. Der skal skabes råderum for at prioritere investeringer i vores børn – vores fremtid. Vi kan ikke forblive en attraktiv bosætningskommune, hvis ikke vi investerer i børnene.
Valgløfter flyver gennem luften nu, men husk nu finansieringen! Det går godt i Rebild Kommune, som er kendt for at have den stærkeste økonomi i hele Nordjylland og den laveste ledighed. Det skulle gerne forblive sådan.

Det kan vi kun opnå i et godt samarbejde på tværs af partifarver uden sognerådspolitik! Fordi politik handler om tillid. Politik er samarbejde. Politik er dialog. Politik kræver handlekraft. Der skal træffes beslutninger, også mindre populære beslutninger, fordi pengene vokser ikke på træerne.

Jeg satser på, at Rebild Kommunes borgere stemmer med omtanke og sund fornuft.

Der er åbent for kommentarer allernederst på siden.

Nyt partnerskab skal forstærke Rold Skov Golfklub

Læs også: Nyt partnerskab skal forstærke Rold Skov Golfklub

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Rebild og omegn

Se flere artikler