.
Af Allan Jæger, Terndrup, kandidat for Socialdemokratiet Rebild Øst
I løbet af sidste uge blev jeg gjort opmærksom på, at der er ansat personale tilknyttet ungdomsklubben i Terndrup, og at der er blevet købt lidt møbler og inventar til indretning af klublokalet. Alt dette er etableret nu, så det meste er klar til åbningen af klubben.
Fremadrettet vil klubben være åben hver tirsdag fra kl. 14.45 til kl. 20.30.
Så næste skridt er, at de unge mennesker bakker op om de muligheder, de får i klubben.
Men desværre må jeg også sige, at jeg står helt uforstående overfor, at de unge mennesker i Bælum og Blenstrup ikke har fået de samme muligheder for en ungdomsklub. De står med de samme behov som i Terndrup. Dette bakkes op af SSP og politiet, som er og har været opmærksomme på problemerne med en kreds af unge i den seneste tid.
Lad os nu få gjort arbejdet færdigt for vores unge mennesker i Rebild Øst, så der er lige muligheder for alle.