Rebild og omegn

Læserbrev: Historien gentager sig på Terndrup Skole

.Af Kamila og Ask Mikkelsen, Askildrup Som forældre til et tidligere Blenstrup skolebarn, kan vi nu se historien gentage sig desværre på Terndrup Skole. Derfor føler vi os forpligtede til at fortælle om vores erfaringer med skole under nuværende ledelse. Efter utallige forsøg på at få vores datters klasse på Blenstrup Skole til at fungere […]

Læserbrev: Historien gentager sig på Terndrup Skole
Screenshot
7. august 2017
Af Redaktion

.
Af Kamila og Ask Mikkelsen, Askildrup

Som forældre til et tidligere Blenstrup skolebarn, kan vi nu se historien gentage sig desværre på Terndrup Skole. Derfor føler vi os forpligtede til at fortælle om vores erfaringer med skole under nuværende ledelse.

Efter utallige forsøg på at få vores datters klasse på Blenstrup Skole til at fungere igen, efter fusionering med Bakkehusene, valgte vi at finde en bedre skole til vores børn. Efter besøg på flere skoler i kommunen, var valget nemt. Det blev Terndrup skole. Vi oplevede en varm velkomst og meget imødekommende daværende skoleinspektør, samt klassens engagerede og dygtige lærere med fokus på eleven.

Efter sammenlægningen af Blenstrup og Bakkehusene oplevede vi stor udskiftning blandt lærer, tilfældige vikarer, manglende undervisning og voksende kaos på skolen, som skabte uro og forvirring blandt personalet, forældre og ikke mindst børnene. Personalet begyndte at forsvinde fra skolen, uden at børnene eller forældre blev informeret. Nogen blev forflyttet imod deres vilje og uden indlysende årsag.

Vi savnede kontinuitet i vores datters klasse på Blenstrup Skole. Kaotiske forhold førte til mange børns mistrivsel. Vi følte, at børnene blev draget til ansvar for de problemer der var i klassen. Daværende 1. klasse fik to unge nyuddannede og uerfarne lærere, som ikke fik kompetent vejledning fra ledelsen til at undervise. Alt dette resulterede i, mindst 10 familier valgte at flytte deres børn fra indskolingen.

Manglende information, uforståelige handlinger, resultatløs dialog, mærkelige ledelsesmetoder og magtmisbrug førte til, at vi mistede tilliden til ledelsen. Vores følelse af manglende lydhørhed fra ledelsens side blev bekræftet på et møde på Blenstrup Skole, hvor skolens leder sagde: DET IKKE ER TVANGSINDLÆGGELSE OG ALLE TIL ENVER TID KAN FØLE SIG FRIE TIL AT FLYTTE DERES BØRN

Bakkehusene svigtede vores barn og skuffede os som forældre.
Da vi flyttede vores datter i foråret 2015, håbede vi, at slippe for dårlig ledelse og uholdbare forhold for vores børn. Vi bryder os ikke om udviklingen på Terndrup Skole, siden skolen kom under anden ledelse. På trods af ledelsens kendskab til problemer og udfordringer i sidste års 0. klasse på Terndrup Skole, formåede ledelsen ikke at tage initiativ før 3 elever flyttede.

Vi har børn i kommende 1. og 4. klasse på Terndrup Skole. Vi ønsker ikke, at deres klasser skal blive ødelagt, og de mister klassekammerater, eller skal flyttes igen fra deres venner på grund af inkompetent ledelse. Trivsel og indlæring hænger sammen.

NB: Redaktionen har fjernet specifikke personnavne i læserbrevet.

Politiets nye strømpistol rulles ud i Nordjylland

Læs også: Politiets nye strømpistol rulles ud i Nordjylland

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Rebild og omegn

Se flere artikler