Rebild og omegn
Læserbrev: byg nyt fremfor at bygge til
.Af Anette Hovesen, Støvring. Kandidat for Venstre i Rebild til KV17. I Venstre vil vi sætte særligt fokus på Folkeskolen, som en af samfundets vigtigste institutioner. Vores børn og unge skal have den bedst mulige start på deres uddannelse for at være rustet til fremtiden.Venstre ønsker med afsæt i lokale løsninger at åbne op for […]
.
Af Anette Hovesen, Støvring. Kandidat for Venstre i Rebild til KV17.
I Venstre vil vi sætte særligt fokus på Folkeskolen, som en af samfundets vigtigste institutioner. Vores børn og unge skal have den bedst mulige start på deres uddannelse for at være rustet til fremtiden.
Venstre ønsker med afsæt i lokale løsninger at åbne op for alternative strukturer for at sikre et borgernært skoletilbud, der både fagligt og socialt giver eleverne et udbytte på et højt niveau.
I Støvring har vi pt. især kapacitetsudfordringer på området for 3-6 årige (børnehaver). Her er det nuværende byråd blevet taget med bukserne nede og er i gang med at brandslukke. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi bruger den erfaring fremadrettet.
Da denne målgruppe indenfor for få år rammer skolealderen, vil det også på sigt give kapacitetsudfordringer på Støvrings Skoler, hvorfor der allerede nu skal tænkes i nye løsninger.
I dag er Støvrings Skoler tæt på max. i forhold til antal af klasser og vil ikke kunne bære det pres, som der kommer indenfor en kort årrække. Jeg mener, at vi skal tænke i at bygge nyt fremfor at bygge til Bavnebakkeskolen, som i forvejen er klemt inde midt i Støvring by. For mig kan der opstilles flere scenarier i forhold til nybyggeri, og jeg vil arbejde på, at vi får analyseret på flere løsningsmuligheder, før der tages en endelig beslutning om, hvilken form for nybyggeri, vi skal igangsætte.
Det er vigtigt, at vi får lavet et grundigt forarbejde, således vi sikrer, at vi ikke bygger for småt fra starten af, som det før er set ved nybyggeri af institutioner samt at vi udnytter den økonomiske ramme optimalt.
Der er åbent for kommentarer allernederst på siden.