Job

Lærer søges til Kilden Børne- og Ungeunivers – afd. Terndrup

Lærer til Kilden Børne- og Ungeunivers – afd. Terndrup

Redaktion
Af Redaktion 29. november 2022

.

Vi søger en ambitiøs og dygtig lærer/specialpædagog til Kilden Børne- og Ungeunivers afd. Terndrup Skole

Stillingen er på 37 timer til besættelse hurtigst muligt. Der er tale om en tidsbegrænset stilling, frem til 30. juni 2023.

Kilden Børne- og Ungeunivers består af et skole- og dagtilbud, som er beliggende i henholdsvis Terndrup, Bælum og Blenstrup med i alt ca. 560 børn og omkring 95 medarbejdere.

På Terndrup Skole har vi et af Rebild Kommunes specialtilbud med 24 elever i alderen 6-16 år. Eleverne i specialklasserne har primært nedsatte kognitive evner, generelle indlæringsvanskeligheder og evt. sproglige, motoriske, sociale eller sansemæssige udfordringer. Hverdagen i specialklasserne er kendetegnet ved høj grad af struktur, undervisningsdifferentiering, specialpædagogiske indsatser, morgenmotion og ugentlige praktiske udedage.

Vi søger en mødestabil lærer eller pædagog, gerne med erfaring indenfor specialområdet, der vil være med til at kvalificere udviklingsarbejdet omkring specialklasserne med høj faglighed, hjerterum og tør sætte sig selv i spil i forhold til et tæt team- og forældresamarbejde, og er i stand til at skabe stærke relationer. Vi søger den helt rigtige person, som brænder for specialområdet og kompetencemæssigt komplementerer specialklasseteamet.

Som pædagog, skal du have faglige kompetencer til også at kunne varetage undervisningsopgaver. Vi kan tilbyde dig at blive en del af et fagligt dygtigt team, som lige nu består af 4 lærere og 2 pædagoger, som kun underviser indenfor specialområdet, men til dagligt også er en fast del af hele personalegruppen inden for almenområdet på Terndrup Skole og SFO.

Vi tilbyder en organisation, der vedholdende arbejder med at virkeliggøre værdierne trivsel, udvikling, anerkendelse og forpligtende fællesskaber i den daglige praksis.

Vi arbejder med et anerkendende og ressourceorienteret børnesyn – i både tænkning og handling.

Vi arbejder med ICDP-principperne og sign of safety (SOS-modellen) som omdrejningspunktet for pædagogisk analyse og udvikling af praksis.
arbejder konkret med månedlig supervision i samarbejde med PPR.
insisterer på at udvikle alle vores elever efter mål og feedback som en naturlig del af undervisningen.

Og består af positive og engagerede medarbejdere, ledelse og bestyrelse.
prioriterer ledelse tæt på praksis og mulighed for løbende sparring.

Vi søger en medarbejder, der besidder
Fleksibel og omstillingsparat
Gode relationskompetencer
Specialpædagogiske kompetencer
Du kan forvente en vis grad af undervisning
Tydelig, autentisk, i stand til at stille krav
Vi vægter bevægelse og udeliv højt

Du kan finde flere oplysninger på Kilden Børne- og Ungeunivers hjemmeside

Du er meget velkommen, til at kontakte specialklasse koordinator Klaus Bak, telefon 30 48 11 30, eller mellemleder Dorte Kristine Pedersen, telefon 20 60 72 83 for yderligere oplysninger.

Ansøgningsfrist
Mandag den 12. december 2022 kl. 12.00.
Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 14. december.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune.

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex