Nørager og omegn

Lægeklinikken Rebild Syd i Haverslev åbner den 1. marts 2022

Lægeklinikken Rebild Syd i Haverslev åbner den 1. marts 2022

Redaktion
Af Redaktion 27. januar 2022

Af Lone K. Hansen

Nu kan målet skimtes inden for nær fremtid. Læge Bettina Meakin er så langt i processen, at hun åbner sin klinik som planlagt på Dahlsensvej 8 i Haverslev.

Undervejs har der været udfordringer i forhold til Corona-situationen, men håndværkere og alle involverede arbejder på højtryk for at slå dørene op den 1. marts 2022.

Udover lægen er der indtil videre ansat en sygeplejerske på fuld tid, og der har været flere henvendelser fra kompetente interesserede inkl. en uddannelseslæge, hvilket lover rigtig godt for fremtiden for klinikken.

Realiteten med Lægeklinik Rebild Syd har kun kunnet lade sig gøre ved et super godt samarbejde mellem lægen, arbejdsgruppen, Rebild kommune, Regionen, håndværkere og borgere i Haverslev by og omegn.

Borgere har allerede nu mulighed for at skifte til Lægeklinikken Rebild Syd, Haverslev på Borger.dk.

HUSK at dato for ønsket ikrafttrædelse er pr. 1. marts 2022.

Det er også muligt at skifte ved personlig henvendelse på Borgerservice i Støvring.

Kontakt:
Hvis du har problemer med at få skiftet læge, spørgsmål, eller andet, er du meget velkommen til at kontakte:
-Anni Hyldgaard, tlf.: 25270465, mail: annihyldgaard@vip.cybercity.dk
-Tove Hjulmann, tlf.: 23927764, mail: hjulmann@24online.dk
De kigger gerne forbi hjemme hos dig og hjælper med lægeskiftet, hvis du har brug for det.

Nørager og omegn

Se flere artikler