KulturStationen Skørping skriver på deres Facebook side følgende:
I går eftermiddag(red: 6/2-24) fyldte vi 100-salen til et foredrag i samarbejde med Folkeuniversitetet i Aalborg. Den 28. februar er vi klar igen. Denne gang til et højaktuelt foredrag om Israel.
Landområdet Israel, der tidligere hed Palæstina, er såvel en levende, moderne stat som et land, der historisk trækker tråde flere tusinde år tilbage i tiden. Fra den bibelske periode gennem talrige kulturer og rigers påvirkninger til den nyere tid, zionismens fremkomst og endelig proklamationen af staten Israel i 1948.
Foredraget sætter fokus på den nyere tid og forudsætningerne for staten, der stadig udgør et kernepunkt i den mellemøstlige konflikt. Denne konflikt eskalerede voldsomt med Hamas’ angreb på Israel i oktober 2023 – og det ramte et Israel, der i lang tid har oplevet intern splittelse, politisk uro og massedemonstrationer.
Onsdag. 28/2/24 kl. 19.00 – 20.45
Christian Friis, cand.mag., rejseleder
Du kan læse mere om foredraget her