Når en krise rammer, står en del af befolkningen klar til at hjælpe. Det viser et nyt studie fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet, som siden 2020 har fulgt frivilligheden i Danmark gennem en serie spørgeskemaundersøgelser.
Forskerne skelner mellem den klassiske frivillighed i foreningslivet – som mange kender fra børnenes håndbold- eller fodboldklub – og en anden type, der især dukker op, når noget usædvanligt sker: krisefrivilligheden.
Frivilligheden vendte tilbage efter corona
Studiet, som er udgivet i tidsskriftet Social Forces, viser ifølge Københavns Universitet, at den almindelige frivillighed hurtigt vendte tilbage til et normalt niveau efter corona-nedlukningen. Foreningslivet var lukket ned, men de frivillige stod klar til at genoptage arbejdet, da restriktionerne tillod det.
Samtidig peger forskerne på, at der under corona også opstod en mere akut og uformel hjælp mellem mennesker.
”I corona-tiden var der blandt andet mennesker, der handlede for de ældre naboer eller hjalp med børnepasning,” forklarer post-doc Lærke Høgenhaven.
![]()
Læs også:
De samme hjælper igen, når der opstår nye kriser
Den samme type krisehjælp gik ifølge studiet igen et par år senere, da ukrainske flygtninge begyndte at komme til Danmark. Her valgte nogle frivillige at køre til grænsen for at tage imod flygtninge, mens andre indsamlede tøj, legetøj og andre ting til de nyankomne.
”Det var mange af de samme mennesker, som trådte til i begge situationer. Den type frivillighed får ofte mindre opmærksomhed i forskningen, fordi den ikke foregår i foreningslivet, er uorganiseret og opløses igen, når krisen er overstået. Men det betyder ikke, at den frivillige indsats ikke har stor værdi. Det kan spille en kæmpe rolle under en krise,” siger Lærke Høgenhaven.
Halvdelen er ikke frivillige i hverdagen
Et af de centrale fund er, at krisefrivilligheden ikke kun kommer fra “de sædvanlige” frivillige. Studiet viser, at omkring halvdelen af dem, der træder til, når krisen kradser, ikke er frivillige til hverdag.
Forskerne beskriver det som en slags civilt beredskab, der opstår hurtigt, når et behov bliver tydeligt – ofte i små, uformelle grupper af naboer, venner eller familie.
”Man kan tænke, at krisefrivilligheden er meget uorganiseret, men vi kan se, at det er mange af de samme mennesker, der træder til, på tværs af de to forskellige kriser, vi har undersøgt. Det peger altså på, at Danmark, udover vores mange frivillige i foreningslivet, har en slags civilt beredskab af frivillige, som træder til, når der opstår et behov,” siger Lærke Høgenhaven.
Facebook-grupper og hurtig koordinering – men ingen bestyrelse
Ifølge forskerne foregår krisefrivillighed typisk uden faste rammer. Der er som regel ingen vedtægter, ingen bestyrelse og ingen udpeget ledelse. I stedet koordineres hjælpen hurtigt – ofte via Facebook-grupper.
”Et typisk mønster er, at en del af befolkningen er opmærksom på, at der er en opgave, der skal løses, som myndighederne ikke klarer. Så organiserer man sig og forsøger at lukke de huller, der kan opstå i myndighedernes krisehåndtering,” siger Lærke Høgenhaven.
Potentiale – men også udfordringer for myndighederne
Forskerne ser et stort potentiale i at få et bedre samspil mellem myndigheder og de uformelle frivillige grupper. Men det kan være svært, netop fordi grupperne ofte ikke har en talsperson eller et telefonnummer, man kan ringe til.
”Der ligger en opgave for myndighederne i at finde ud af, hvordan man bedst drager nytte af det her civile beredskab. Men det kan være vanskeligt. Både fordi det er uformelt og uorganiseret, men også fordi de frivillige typisk motiveres og træder til, når de kan se, der er noget, der ikke bliver gjort. Derfor kan de være svære at mobilisere proaktivt, før krisen har udviklet sig. Men man kunne forestille sig, der ligger et kæmpe potentiale i, hvis man kunne sætte de frivillige i gang forebyggende,” siger Lærke Høgenhaven.
“Stå ikke af, bare fordi det ikke er skemalagt”
Til sidst håber forskeren, at der kommer mere opmærksomhed på den frivillighed, der ligger udenfor foreningslivet – også lokalt, hvor kriser og behov kan opstå pludseligt.
”Vi har et fantastisk foreningsliv og en stor frivillighedskultur i Danmark. Men jeg vil godt udfordre ideen om, at det kun er den type organiseret, skemalagt frivillighed, der har værdi. Man skal ikke se ned på den uformelle ufrivillighed, selvom de frivillige ikke er aktive uge efter uge. De står klar, når det gælder, og det er meget vigtigt,” siger hun.
![]()
Læs også: