Rebild og omegn

Konservative er klar til at trække i arbejdstøjet i det nye byråd.

.AF Klaus Hansen Det Konservative Folkeparti har valgt Lene Aalestrup som gruppeformand. Efter 12 år i Kultur og Fritidsudvalget er en epoke slut, Lene Aalestrup sætter sig efter nytår i formandsstolen for Sundhedsudvalget, samt som medlem i Børne og Familieudvalget. Derudover er hun at finde i Frivilligrådet og i bestyrelsen for Støvring Gymnasium. Jeanette Sagan […]

Konservative er klar til at trække i arbejdstøjet i det nye byråd.
20. december 2017
Af Redaktion

.
AF Klaus Hansen

Det Konservative Folkeparti har valgt Lene Aalestrup som gruppeformand. Efter 12 år i Kultur og Fritidsudvalget er en epoke slut, Lene Aalestrup sætter sig efter nytår i formandsstolen for Sundhedsudvalget, samt som medlem i Børne og Familieudvalget. Derudover er hun at finde i Frivilligrådet og i bestyrelsen for Støvring Gymnasium.

Jeanette Sagan forsætter i Sundhedsudvalget, hvor hun i den forgangne periode har været næstformand. Derudover vil hun, som en af de første kvinder i Rebild Kommunes historie indtage en plads i Teknik og Miljøudvalget. Jeanette vil ligeledes være at finde i bestyrelserne for Rebild Vand og Spildevand A/S, Rebild Forsyning A/S, samt i Oudrup Deponi I/S

Holger Pedersen forsætter sit arbejde i Økonomiudvalget og ligeledes i repræsentantskabet for HMN Naturgas, Hjemmeværnets Distriktsudvalg, samt i valgbestyrelsen for Kommune- og Regionsvalg.

Konservatives 1. suppleant i den nye byrådsperiode er Mads Holm Danielsen, som også var tæt på at blive valgt. Desværre blev det ikke til det 4. Konservative mandat som håbet.

Det Konservative trekløver ser meget frem til samarbejdet med det nye byråd, hvor vi vil gøre vores bedste for at søge indflydelse, samt bidrage til et godt og konstruktivt samarbejde med vores byrådskollegaer.

I Rebilds Konservative Vælgerforening har vi oplevet stor fremgang i medlemstallet, og det glæder mig meget udtaler Formand Karen Eriksen.

Det konservative Folkeparti i Rebild afslutter pressemeddelelsen med;

Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul samt et godt nytår med fokus på en helhedsorienteret udvikling i Rebild.

SF fordoblet i Rebild: Sidsel Brøndberg Simonsen skifter til SF

Læs også: SF fordoblet i Rebild: Sidsel Brøndberg Simonsen skifter til SF

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Rebild og omegn

Se flere artikler