Nyheder

Kom helt tæt på Hadsunds nye boligområde – Fjordpunkt – med åbent hus søndag den 15. juni

Søndag den 15. juni klokken 10 til 12 inviterer Fjordpunkt til Åbent Hus på Toftekærvej i Hadsund Syd. Her kan nysgerrige borgere og boliginteresserede få et første kig ind i det nye boligområde, som byder på moderne lejeboliger med fjordudsigt og nærhed til både by og natur.

Kom helt tæt på Hadsunds nye boligområde – Fjordpunkt – med åbent hus søndag den 15. juni
Foto: Airview Danmark
Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 13. juni 2025

Mulighed for at finde din næste bolig

Det nye boligprojekt i Hadsund Syd, Fjordpunkt, består af tre punkthuse i to etager. I alt opføres 24 lyse og moderne lejligheder, hvoraf flere har direkte udsigt til Mariager Fjord, mens andre har såkaldt ”fjordkig”.

“Vi inviterer dig til Åbent Hus, hvor du kan få en rundvisning i vores smukke lejeboliger, mærke atmosfæren og stille spørgsmål. Her får du mulighed for at finde din nye bolig – og vi hjælper dig godt på vej,” lyder det i invitationen fra udviklerne bag projektet.

Lejlighederne varierer i størrelse fra 60 m² til 101 m² og er indflytningsklar den 1. august 2025.

Ny bydel tager form

Fjordpunkt er en del af en større udvikling i Hadsund Syd. Ud over lejeboligerne omfatter projektet 26 parcelhusgrunde i størrelser fra 850 m² til 1.290 m². Grundene er placeret i et varieret terræn – nogle flade, andre kuperede – og flere med udsigt til fjorden, skoven eller de åbne marker.

Byggemodningen af området begyndte i foråret 2024 og inkluderer nye veje, grønne områder samt stibelysning og infrastruktur.

Naturskøn beliggenhed med byliv tæt på

Hadsund Syd har længe været et attraktivt område for familier og naturglade tilflyttere. Beliggenheden ved Mariager Fjord kombinerer det bedste fra to verdener – naturskønne omgivelser og nærhed til byens faciliteter.

Hadsund by byder på et hyggeligt handelsliv med specialbutikker, gågade og indkøbscenter. Børnefamilier finder både daginstitutioner og skolemuligheder tæt på, og området tilbyder også kultur og oplevelser – blandt andet Hadsund Egnssamling og Dyrehaven.

Åbent Hus med tilmelding

Arrangementet søndag den 15. juni kræver tilmelding og foregår fra klokken 10.00 til 12.00 på adressen Toftekærvej i Hadsund Syd. Her vil der være mulighed for at komme indenfor i lejlighederne, få besvaret spørgsmål og få et indtryk af både boligerne og området.

“Drømmer du om at bo tæt på fjorden, skov og marker, med moderne komfort og udsigt i særklasse? Nu har du chancen for at opleve Fjordpunkts unikke lejligheder helt tæt på!” lyder det videre i oplægget til arrangementet.

Fjordpunkt markerer starten på en ny bydel i Hadsund Syd og tilbyder en sjælden kombination af beliggenhed, komfort og natur – en mulighed, som mange lokale borgere og tilflyttere kan finde interessant.