I går eftermiddags kl. 14.58 var der et færdselsuheld på Nordjyske Motorvej ved Skørping. Hændelsen foregik mellem to lastbiler i sydgående spor og resulterede i en kortvarig spærring af første vognbane.
– Der er tale om to lastbiler, der kører efter hinanden, men på grund af tæt trafik kører den bagvedkørende op bag i den anden, oplyser Jesper Fredsgaard, politiassistent i Hobro og uddyber:
– Den bagvedkørende lastbil blev ført af en 39-årig mand, hvor det viste sig, han slet ikke havde kørekort til lastbil. Det blev han selvfølgelig også sigtet for.
Der skete ingen personskade ved uheldet.