Del på Facebook   Print siden

Kør-selv historiefestival ved Rebild og Mariagerfjord

Forside
Torsdag 11. august 2022 kl. 12:00

Kør-selv historiefestival ved Rebild og Mariagerfjord
På faste tider i løbet af dagen vil lokale guider fortælle om nogle af områdets historiske seværdigheder. Foto: Rebildporten


Af Lone K. Hansen

Kør-selv historiefestival ved Rebild og Mariagerfjord
Sammensæt din egen tur blandt mange gode fortællinger.

Lørdag den 20. august er der kør-selv historiefestival ved Mariagerfjord samt i området omkring Rebild.

På faste tider i løbet af dagen vil lokale guider fortælle om nogle af områdets historiske seværdigheder. Publikum vælger, hvilke foredrag/rundvisninger, de vil deltage i og møder bare op uden tilmelding. Betaling betales via Mobilepay eller kontant på stedet.

En perlerække af kompetente personer har sagt ja at deltage i historiefestivalen:

Hadsund-Peter, Heino Wessel Hansen
Forfatteren Heino Wessel Hansen fortæller historier om Randers-Hadsund jernbane. Heino udgav sidste år mammutværket ”Hadsund-Peter”:
”Randers-Hadsund Jernbane har en enestående historie blandt Danmarks jernbaner – bl.a. ved at være bygget med langsgående sveller. Banen åbnede allerede i 1883 på forventning om, at der skulle bygges en bro over Mariager Fjord. Hadsundbroen fik stor betydning for banen i al den tid, den var i drift, og den blev også den egentlige årsag til lukningen i 1969.”

Mødested: Kantinen på den gamle togstation Hadsund syd, Mariagervej 3, kl. 13 og 14.30. Betaling på stedet. Ingen tilmelding.

Hadsund, byvandring, Lise Andersen
Tidligere museumsinspektør ved Nordjyske Museer, Lise Andersen, tilbyder byvandring i Hadsund: ”Mens Hobro og Mariager er gamle købstæder ved Mariager Fjord, hører Hadsund til de nyere byer. Fra at være et lille færgested, beliggende hvor fjorden er smallest, udviklede stedet sig i midten af 1800-årene til en handelsplads, og ret hurtigt voksede der et lille bysamfund frem langs med Aalborg-Hobro landevej.

Mødested: For enden af Havnevej ved fjorden. Kl. 13 og 14.30. Betaling på stedet. Ingen tilmelding.

Helberskov, Jan Michno
På toppen af bakken i Helberskov – ”byen ved bjerget” - kan man møde forhenværende skoleinspektør Jan Michno, der vil fortælle om områdets udvikling fra stenalderen til i dag. Om landsbystrukturen før landboreformerne i slutningen af 1700-tallet, byens første skole samt udvandringen. Jan Michno vil naturligvis også berette om stedets store betydning under 2. verdenskrig - tyskerne på Bjerget – samt stedets udvikling i 50érne - 60èrne: en levende by samt Helberskov i dag.

Mødested: På toppen af Bjerget. Kl. 13 og 14.30. Betaling på stedet. Ingen tilmelding.

Mariager kirke, Per Sloth Carlsen
Billedkunstner og forfatter Per Sloth Carlsen, der bla har skrevet bogen Mariager kloster. Birgittinerordenen og bygningshistorien, vil i Mariager kirke øse ud af sin viden om stedets historie. Per Sloth vil guide rundt i kirken og med tegninger rekonstruere bygningen, som den tog sig ud omkring 1480´erne, da kirken blev opført som led i et imponerende klosterkompleks tilhørende Birgittinerordenen.

Mødested: Mariager kirke kl. 9.30. Betaling på stedet. Ingen tilmelding.

Visborg kirke, Finn Carpentier
I Visborg kirke vil Finn Carpentier, forfatter og pastor emeritus, fortælle om Visborg kirkes historie. Finn Carpentier udgav i 1987 bogen Visborg kirke. Blade af dens historie. I folkemunde omtales Visborg kirke grundet størrelsen ”Himmerlands domkirke” efter at kirken i 1500-tallet af rigsråd Jacob Seefeld til Visborggård blev udbygget til det imponerende familiemausoleum, man kan bese i dag.

Mødested: Visborg kirke. Kl. 13 og 14.30. Betaling på stedet. Ingen tilmelding.

Overgaards ældre historie, Niels Pedersen
I Tårnsalen på herregården Overgaard fortæller Niels Pedersen fra facebook-gruppen Aftenlandet - Danmarkshistorier om Overgaards historie fra grundlæggelsen i 1500-tallet af ”Danmarks sidste ridder” Jørgen Lykke op til modstandsmanden Flemming Junckers overtagelse af gården i 1938. Niels Pedersen er friskolelærer og foredragsholder, ligesom han planlægger en bogudgivelse med fortællinger fra danmarkshistorien.

Mødested: Tårnsalen på Overgaard. Kl. 13. Betaling på stedet. Max 90 personer. Tilmelding ikke muligt.

Overgaards nyere historie, Jørgen la Cour
Efter Niels Pedersen overtager Jørgen la Cour Tårnsalen på Overgaard. Jørgen la Cour vil fortælle om sin far, Ernst la Cour, der blev ansat som overforvalter på Overgaard 1. november 1942. Godsejer Flemming Juncker brugte på det tidspunkt stadig mere tid på at opbygge modstandsbevægelsen i Jylland, bl.a som nedkastningschef i England. Derfor skulle Juncker have en leder til at tage sig af driften af gården. Det blev begyndelsen på 35 års tæt parløb med Ernst la Cour, som kom til at sætte sig markante spor i dansk landbrugs udvikling med nye driftsformer, nye kornsorter, nye typer gødning, udvikling af nye maskiner samt inddæmning af store arealer i Mariager Fjord.

Mødested: Tårnsalen på Overgaard kl. 14.30. Betaling på stedet. Ingen tilmelding. Max 90 personer. Ved flere personer end 90 vil der være mulighed for at komme med på en rundtur udenfor v. Niels Pedersen. NB: Foredraget tager ca. 90 min.

I området ved Rebild Bakker står tre guider klar:

REGAN VEST, Karsten Pedersen
Karsten Hvam Pedersen, koldkrigsforfatter til flere bøger om atombunkeren REGAN VEST, vil fortælle gode historier ved REGAN VEST maskinmesterboligen. NB: Vi kommer ikke ind i bunkeren.

Atombunkeren REGAN VEST. Kl. 10 og 11.30. Betaling på stedet. Ingen tilmelding.
NB. Vi kommer ikke ind i bunkeren. Parkering anbefales: Røde Møllevej 4, 9520 Skørping. Gå herefter ca. 700 m. hen til Rebildcentrets gårdbutik på Røde Møllevej 18A.

Krybskytter, spåkoner og røverne fra Rold, Birgitte Wilsted Simonsen
Birgitte Wilsted Simonsen: Natur- og kulturformidler. Fortæller om krybskytten Lars Kjær og hans kone Marie, der var spåkone. De boede i det lille stråtækte hus for foden af Rebild Bakker hvor Birgitte vil stå og fortælle. Birgitte vil også snakke om røverne fra Rold - deres “små” gøremål og deres forbrydelser.

Mødested: Lars Kjærs hus, Rebildvej 46, 9520 Skørping Kl. 10. Betaling på stedet. Ingen tilmelding. Mulighed for parkering ca. 200 m. fra huset mod Rebild.

Kunstnerkolonien Ørnebjerg, Anette Bruun Hansen
Anette Bruun Hansen: Historieformidler: Den glemte kunstnerkoloni, der kom frem i lyset. Billedhuggeren Anders Bundgaard var sammen med godsejer Dahl på Buderupholm Hovedgård initiativtager til kolonien og medlem af aktieselskabet Ørnebjerg. Derfor er det oplagt og samtidig meget spændende for Rebildcentret at formidle historien om denne lidt oversete lillebror til kunstnerkolonien på Skagen. Denne dag foregår fortællingen i området på og ved Ørnebjerg.

Mødested og parkering: Bundgården, Ørnebjergvej, 14, Rebild, 9520 Skørping Kl. 10 og 11.30. Betaling på stedet.

Praktisk info
Foredragene tager hvert sted mellem 45-60 min.
Husk at mange af arrangementerne foregår udendørs. Medbring derfor evt. klapstol og paraply.
Man kan evt. medbringe kaffe, vand eller mad. Gratis kaffe ved Rebildcentrets gårdbutik fra 10-15. Toiletter kan gratis benyttes på Rebildcentret 10-17. Her er der også mulighed for at købe småkager, kaffe mm.

Vigtigt
Tidspunkterne og praktisk info om dagen kan løbende ses i facebook-gruppen Aftenlandet - Danmarkshistorier under ”begivenheder” Husk at tjekke løbende for eventuelle opdateringer. Der tages forbehold for ændringer.

© Copyright 2022 rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Torsdagens strømpris
Torsdagens strømpris
Forside
Hastighedsovertrædelse ved Støvring
Hastighedsovertrædelse ved Støvring
Forside
Lad os få skiftet godt ud på Christiansborg
Lad os få skiftet godt ud på Christiansborg
Forside
Så kom valget
Så kom valget
Forside
Rebild Vand & Spildevand A/S søger en driftsmedarbejder
Rebild Vand & Spildevand A/S søger en driftsmedarbejder
Forside
Lions Club Rebild uddeler 150.000 kr.
Lions Club Rebild uddeler 150.000 kr.
Forside
Hvorfor: Fordi det er mega fedt og sjovt
Hvorfor: Fordi det er mega fedt og sjovt
Forside
Fænomenet Støjberg
Fænomenet Støjberg
Forside
Vil du være administrativ elev i Rebildkommune
Vil du være administrativ elev i Rebildkommune
Forside
Nu vises nye boliger på kanten af Mariager Fjord frem
Nu vises nye boliger på kanten af Mariager Fjord frem
Forside


Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required