Mellem onsdag og fredag blev en VGA Explorer fjernet fra et cykelskur i Suldrup.
– En VGA Explorer var parkeret og låst fast med kæde i et cykelskur på Østermarkvej i Suldrup, oplyser Mikkel Mitchell, politikommissær hos Nordjyllands Politi.
– Både knallert og kæde er fjernet fra stedet, uddyber han.
Hændelsen er foregået mellem onsdag den 5. april kl. 15.00 og fredag den 7. april kl. 11.00.
Knallertens registreringsnummer er BR 89 66.
Har du set noget, hører politiet gerne fra dig på telefon 114.