Del på Facebook   Print siden

Kim Hornbech: Det lille egetræ

Rebild og omegn
Onsdag 22. september 2021 kl. 20:00

Kim Hornbech: Det lille egetræ
Da Kim Hornbech sidste weekend var ved at rydde noget gammelt kvas til side i et hjørne af haven, dukkede der de flotteste små egetræer op. Foto: Privat


Af Kim Hornbech (Liste C)

Det lille egetræ

Forleden læste jeg et opslag på Facebook, som opfordrede til, at man skal plante flere langsomt voksende træer; fx egetræer. Egetræer planter man ganske vist ikke for sig selv; det vokser jo så langsomt, at det er de næste generationer, der får mest glæde af det. Det gamle egetræ er til gengæld fantastisk, og man må glæde sig over, at forfædre tog sig tid til at plante træet eller i hvert fald lod være med at fælde det, mens det var spæd.

Da jeg sidste weekend var ved at rydde noget gammelt kvas til side i et hjørne af haven, dukkede der de flotteste små egetræer op. Hvordan de har klaret sig mellem kvas og brændenælder er lidt af en gåde, men det var fornøjeligt at få dem ud i lyset. Imidlertid stod de, så de med tiden ville kvæle hinanden, og derfor listede jeg i går ud i regnvejr, gravede dem op og plantede dem et sted, hvor de har plads til at folde sig ud de næste par hundrede år.

Jeg forventer ikke at være med hele vejen, men mit håb er naturligvis, at nogen vil overtage træerne og passe godt på dem, når jeg ikke er her længere. Sådan mener jeg også, at politik bør bedrives. Det skal ikke blot handle om, hvad der er godt de næste fire år; tværtimod skal det handle om, hvad der er godt, smukt og rigtigt de næste hundrede år.

Det gælder, fx når man skal forbedre vejkrydset i Nørager; løsningen skal helst række hundred år frem. Selv om vi formodentlig ikke kører rundt i benzin- og dieselbiler til den tid, er der ingen grund til at tro, at vi ikke vil bevæge os rundt, og derfor kan vi lige så godt nu begynde at indrette vejnettet efter det.

Det gælder også, når man taler om skolen; skolen er faktisk det vigtigste fundament for vores fremtidige samfund. Herinde går nemlig fremtiden, og om hundrede år vil der formodentlig stadig være en række af nutidens elever i levede live. De skal kunne se tilbage på deres folkeskoleuddannelse og tænke, at den gjorde dem både dannede og uddannede.

Således bør politik være som et lille egetræ, man planter; lidt for sin egen skyld, men mere for vores børns skyld, og allermest for vores børnebørns skyld.


© Copyright 2024 Rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Rebild og omegn

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Rebild og omegn
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Rebild havde kun 88
Nye tal: Aarhus topper listen over skybrudsskader i 2023 - Rebild havde kun 88
Rebild og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Rebild og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Rebild og omegn
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Rebild og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Rebild og omegn
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Rebild og omegn
Høring om rammerne for Bredbåndspuljen 2024
Høring om rammerne for Bredbåndspuljen 2024
Rebild og omegn
JYSK-elever planter 150 træer i HimmerLand
JYSK-elever planter 150 træer i HimmerLand
Rebild og omegn
Sidste nyt fra Europahus Mariagerfjord om det kommende Folkemøde i Mariager
Sidste nyt fra Europahus Mariagerfjord om det kommende Folkemøde i Mariager
Rebild og omegn
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required