Nyheder

Juli satte markant rekord – havtemperaturen nåede nye højder

Havtemperaturen slog julirekord, mens Vesteuropa afsluttede den varmeste juni-juli-periode, der hidtil er målt.

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 10. august 2026

Juli 2026 bød på rekordhøje temperaturer i havoverfladen på tværs af næsten hele kloden uden for polarområderne. Samtidig satte juni og juli tilsammen varmerekord i Vesteuropa.

Det viser nye tal fra den europæiske klimatjeneste Copernicus Climate Change Service, oplyser DMI mandag den 10. august.

Havet nåede 20,96 grader

Den gennemsnitlige temperatur i havoverfladen uden for polarområderne nåede i juli op på 20,96 grader.

Det er den højeste temperatur, der er registreret for en juli måned, og 0,07 grader over den hidtidige julirekord fra 2023.

Særligt store områder af det tropiske Stillehav var usædvanligt varme. Omkring Europa blev der samtidig registreret rekordhøje julitemperaturer i havet langs Atlanterhavskysten og i det vestlige Middelhav.

– Havet er en stor del af historien om den varme, vi oplever. Det optager langt størstedelen af den ekstra varme i klimasystemet og afgiver den igen langsomt. Når havet allerede er usædvanligt varmt, kan det være med til at holde temperaturen oppe og forlænge perioder med varme, siger Jacob Høyer, fungerende chef for Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.

Vesteuropa satte varmerekord

Globalt blev juli 2026 den delt næstvarmeste juli i Copernicus’ måleserie. Kun juli 2023 var varmere. Temperaturen lå 1,47 grader over niveauet i den førindustrielle periode fra 1850 til 1900.

For Europa som helhed blev juli den 11. varmeste i måleserien. I Vesteuropa var situationen mere markant.

Her blev juni og juli tilsammen den varmeste tomånedersperiode, der nogensinde er målt for regionen. Gennemsnitstemperaturen nåede 21,62 grader, hvilket er 2,79 grader over normalen for perioden 1991-2020.

Varme og tørke gav naturbrande

Den langvarige varme faldt sammen med stadig mere udtørrede jorde.

Frankrig, Spanien, dele af Tyskland og Storbritannien oplevede usædvanligt lidt nedbør eller meget lav jordfugtighed. Samtidig var vandføringen i blandt andet Seinen, Rhinen og Donau langt under normalen.

Ifølge DMI var kombinationen af varme og tørke samtidig med til at skabe forhold for omfattende naturbrande i Vesteuropa.