.
IT-supporterelev til spændende IT-afdeling
Har du lyst til at være IT-supporterelev i en spændende IT-afdeling med nogle fantastiske kollegaer? Så kig nærmere her. Vi har nemlig en stilling i Rebild Kommune, som er ledig til besættelse 1. januar 2023.
Arbejdsopgaver
Du vil som IT-supporter indgå i et team på 7 medarbejdere. Dine arbejdsopgaver vil primært være at yde support i dagligdagen over for brugerne (enten personligt, via Teamviewer, telefon eller vores helpdesk system).
Du vil også komme til at arbejde med indkøb af hardware, klargøring/installation af PCer, iPads og telefoner samt implementering af nyt It og fejlfinding på div. It-udstyr.
Om os
IT og Digitalisering består af 18 medarbejdere fordelt på drift, support og projekt.
Vi drifter 300 systemer/programmer og servicerer ca. 2.500 brugere. Vi modtager omkring 8.000 supportsager om året.
De primære systemer og platforme er Windows 10, Office 365 og SBSYS. Netværksinfrastrukturen er bygget op omkring Cisco.
Vi forestiller os, at
Du har lyst til at have kontakt med mange mennesker hver dag og er udpræget serviceminded
Du er initiativrig, velformuleret og kan lide at arbejde sammen med andre mennesker
Du er ansvarsbevidst, selvstændig og sætter en ære i at følge alle opgaver helt i mål
Du er nysgerrig og ivrig for at lære nyt, og du har et godt humør også når vi har travlt
Du har det fint med en uforudsigelig arbejdsdag
Du besidder en sund portion humor
Du har kørekort eller er i gang med at tage kørekort
Du har eller er i gang med grundforløbet til IT-supporter
Vores IT- supporterelever er normalvis tilknyttet Tech College Aalborg under deres uddannelse, hvorfor vi også har et ønske om, at vores nye IT-supporterelev er tilknyttet der.
Vi kan tilbyde
En udfordrende hverdag, hvor du skal holde mange bolde i luften
Et godt socialt fællesskab, hvor der er plads til forskellighed og sjov
Mange muligheder for personlig og faglig udvikling
En betydningsfuld rolle i det daglige arbejde med IT i kommunen
Selvstændige opgaver og indflydelse på egen læring.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du får elevløn efter gældende overenskomst fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i praktik- og skoleperioderne.
Den ugentlige arbejdstid er i gennemsnit på 37 timer.
Kørekort: B
Yderligere oplysninger
om stillingen fås ved henvendelse til elevansvarlig Jesper Gejl Svejstrup, telefon 99 88 75 52 eller funktionsleder Preben Hellegaard, telefon 99 88 75 50.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, så vi har den senest mandag den 28. november 2022 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler planlægges afholdt tirsdag den 6. december 2022.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune
Kørekort:
B
Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på Jobindex
Læs også: