.
Af Helle Schiønning
To bronzemedaljer og otte Medaillons for Excellence.
Det blev høsten for det danske landshold ved WorldSkills 2017 i Abu Dhabi. Desværre kom ingen af de tre nordjyske deltagere blandt de tre bedste i deres fag, fortæler TV2 Nord.
Det gjorde dog to andre danskere. Med bronzemedaljer i hænderne kan kokken Christian Wellendorf og landbrugsmaskinmekaniker Søren Lykke Døssing begge kalde sig verdens tredje bedste i deres fag.
Derudover fik otte danske deltagere en hædersbevisning for godt arbejde – i blandt dem altså de tre nordjyske deltagere.
– At 10 af de 15 på vores landshold kommer hjem med en medalje er flot i et verdensmesterskab, hvor vi ved, at mange af de store nationer træner deres deltagere i måneder og år op til konkurrencen, siger SkillsDenmarks formand Jesper Juul Sørensen.
De nordjyske deltagere ved VM i skills var:
Autolakerer Mads Pallisgaard Holm, Thisted. 21 år. 3N Lakering i Thisted, Silkeborg Tekniske Skole. Vinder af DM i Skills 2017.
Flisemurer Frederik Nielsen, 22 år, Aalborg. Jorton Aalborg/TECHCOLLEGE DM-vinder 2016 og 2017.
Tømrer Jesper Sonne Nørgaard, Skørping, 21 år. Byggefirmaet Westenholz, Horsens/ TECHCOLLEGE. DM-vinder 2017.
De tre unge nordjyske håndværkere fik alle over 700 point for deres opgaver, men de rakte altså ikke til topmedaljer.
Danmark blev kun overgået af Finland i konkurrencen om at blive bedste Skandinaviske nation.