Artikler

Inflationen raser – sådan sparer folk penge i disse tider

Inflationen raser sådan sparer folk penge i disse tider

Inflationen raser – sådan sparer folk penge i disse tider
19. september 2022
Af Redaktion

Det er nærmest umuligt at se eller læse nyheder uden at høre om den stigende inflation. Fremtiden kan synes usikker, og generelt ser verdensmarkedet tilstande, som det ikke har set i mange år. Dette har blandt andet ledt til enorme stigninger i energipriserne og dermed også en stigning på de fleste dagligvarer i det hele taget. Derfor er mange tyet til helt nye metoder for at spare, og det skal vi kigge lidt nærmere på.

Mange kender nok de gængse spareråd sluk for elektriske apparater, når du ikke bruger dem, hav ikke varmen eller aircondition tændt, mens du har åbne vinduer og døre, lad bilen stå og cykl eller gå i stedet, mindsk madspild og så videre. Men det, vi derimod skal kigge på, er mere alternative måder at spare penge på.

5 kreative måder at spare penge på

Ovenstående er nogle gode og ganske gangbare råd, men her får du 5 kreative og nytænkende måder, hvorpå du kan spare penge:

1. Fjern impulskøb fra din indkøbskurv. Dette tip gælder både offline og online, og er en fælde som de fleste af os hopper i fra tid til anden vi ser et rigtig godt tilbud, og slår til uden egentlig at tænke over, om det er et nødvendigt køb. Når du ser et godt tilbud, så tag et billede eller et screenshot, og kig tidligst på det dagen efter og meget gerne først efter en måned (hvis tilbuddet varer så længe). Har du stadig købelysten, så køb varen men i langt de fleste tilfælde vil du opdage, at du faktisk har mistet lysten!

2. Få billigere priser med en tracker blocker (VPN). Ved at bruge en VPN online og samtidig slette dine cookies, kan du undgå, at priserne på varer ændrer sig afhængig af geografi, din internethistorik eller noget helt tredje. Det er især flybilletter, hvor dette er relevant, men også mange hjemmesider med abonnementsydelser og velkomsttilbud bruger dynamisk prisændring aktivt.

3. Sluk bilens motor, når du holder stille. For nogle er dette en no-brainer, men selv for folk uden automatiske tænd-sluk-motorer er der altså noget at spare. Dog kræver det også noget at starte bilen, hvorfor du ikke bør slukke motoren, hvis du regner med at stoppe mindre end 10 sekunder. Men for alt derover er det en god idé. Bare vær sikker på, at dit batteri kan holde til det har det tendens til at have startproblemer, særligt i vintermånederne, skal du have det skiftet i stedet.

4. Skrald fra supermarkederne. Dette er nok en grænse, der skal brydes for de fleste, men er man villig til at gennemgå supermarkedernes skrald, så er der enormt meget mad at hente. Med stor nok indsats kan man faktisk reducere sit madbudget til et rundt nul og samtidig gøre planeten en tjeneste og hjælpe ens familie og venner. Vær dog opmærksom på, at det er ulovligt, såfremt det foregår på et lukket område.

5. Halvér engangsklude og vatrondeller. Du har sjældent brug for hele størrelsen af de to pågældende ting, men ved at halvere dem, sparer du vitterligt halvdelen. Et meget simpelt men effektivt trick, især hvis du bruger mange engangsklude til småbørn!

Hvornår stopper inflationen?

Det er der af gode grunde ikke nogen, der kan sige med sikkerhed. Dog er der heldigvis historisk set ikke nogen perioder med stor inflation, der har varet for evigt. Således så man den største verdensomspændende inflation i nyere tid i efterkrigstiden og i oliekrisen i 70erne. Ejendomskrakket i 00erne var i en langt mindre skala. Det kan således nå at blive langt værre, men det kan også sagtens ske, at vi har set toppen af bjerget.

Vi må derfor alle hver især leve med en vis usikkerhed endnu. Det bedste, man kan gøre som enkeltperson i denne situation, er at spare, hvor man kan. Så sikrer man sig bedst muligt over for uforudsete situationer.

Hvorfor printerpatroner er vigtige

Læs også: Hvorfor printerpatroner er vigtige

Tilmeld dig vores nyhedsbrev