Rebild og omegn

Indvielse af 2 nye hjertestier i Støvring

Indvielse af 2 nye hjertestier i Støvring

Redaktion
Af Redaktion 15. juni 2021

Af Lone K. Hansen

De 2 nye hjertestier i Støvring blev officielt indviet søndag d. 13. juni og formanden for Sundhedsudvalget Lene Schmidt Aalestrup holdt tale og klippede den røde snor.

Omkring 50 personer deltog i indvielsen.

Herefter blev de to ruter indviet med en gåtur i strålende solskin, hvor blandt andet naturen i Mastrup Ådalen blev nydt.

Hvad er en hjertesti?
En hjertesti er en afmærket motionsrute, hvor der langs ruten er opsat skilte med Hjerteforeningens logo. Stien kan anvendes af alle – god fornøjelse!

Mange af Hjerteforeningens lokalforeninger arrangerer faste ugentlige begivenheder på hjertestierne, fx ugentlig træningssamling for forskellige aktiviteter. Herudover afholdes der mange steder enkeltstående events og årlige lokale begivenheder fx sundhedsdage med aktiviteter på stierne, motion i samarbejde med foreningslivet eller andet. Se i kalenderen på Hjerteforeningens hjemmeside hvornår der er et arrangement på din lokale hjertesti.

Hvis du holder af at bruge din krop i skønne omgivelser og i godt selskab, så er hermed en opfordring til at benytte din lokale hjertesti.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp til ovenstående, er du velkommen til at skrive til hjertestier@hjerteforeningen.dk

Rebild og omegn

Se flere artikler