Del på Facebook   Print siden

Igen unicykling i Blenstrup

Terndrup og omegn
Torsdag 8. september 2022 kl. 09:00

Igen unicykling i Blenstrup
Anna Aubertin og Julie Hannibal er trænere på Unicykling holdet hver torsdag kl. 16-17 i Blenstruphallen. Foto: Privat


Af Lone K. Hansen

Igen unicykling i Blenstrup

Unicykling eller ethjulet cykling på dansk er et tilbud til børn og unge, som gerne vil gå til noget, som både er en individuel sport og en holdsport.

Det er en sport, hvor man kan udfordre sig selv og eventuelt konkurrere med andre, og som man kan dyrke både inde og ude, til musik og med redskaber.

Det tager tid at lære at cykle på et hjul uden styr, men når man efter nogen timers træning kan holde balancen, så åbner det for masser af muligheder for sjov, leg, tricks og konkurrencer.
Det ved Julie Hannibal og Anna Aubertin, som er trænere på det nystartede hold på torsdage fra 16-17 i Blenstrup Gymnastik Forening.

Julie og Anna har selv lært at cykle på et hjul i Blenstrup og de har mange års erfaring, som både begyndere og øvede kan trække på.

- For os er det vigtigt, at det er sjovt og udfordrende at være til træning hver gang – og at deltagerne på holdet er med til at bestemme, hvordan træningen tilrettelægges, siger begge piger.

Blenstrup by har i mange år været kendt som stedet, hvor næsten alle børn og unge kan køre på ethjulet cykel. I ca. 15 år husede byen Blenstrup UniCykel Klub, BUCK, som tiltrak børn fra store dele af kommunen og som i samarbejde med LUCK i Nørresundby har udviklet flere talenter, som har deltaget i danske, nordiske, europæiske og verdensmesterskaber – senest i 2021.

Nu har BUCK overdraget materiel og viden til Blenstrup Gymnastik Forening, som foreløbigt har oprettet et hold.

- Vi tyvstartede i forårssæsonen og fik gode erfaringer, som vi nu bygger videre på, siger formand Louise Gundersen og fortsætter:

- Og vi er klar til at udvide, hvis der bliver behov for det. Blenstrup Gymnastik Forening starter også fire børnehold og et nyt hold for Seje unge i uge 36.

Se holdoversigt på Blenstrup Gymnastik Forening | BGF på blenstrup-gf.dk – en dejlig forening med masser af aktiviteter.

© Copyright 2024 rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Terndrup og omegn

Standerhejsning i ungdomsafdelingen hos Terndrup IF Fodbold
Standerhejsning i ungdomsafdelingen hos Terndrup IF Fodbold
Terndrup og omegn
Børnehuset Aavangen får det grønne flag for 13. gang
Børnehuset Aavangen får det grønne flag for 13. gang
Terndrup og omegn
Terndrup Traktortræk d. 11 Maj 2024
Terndrup Traktortræk d. 11 Maj 2024
Terndrup og omegn
Terndrup svømmehal holder fastelavn
Terndrup svømmehal holder fastelavn
Terndrup og omegn
Generalforsamlinger i Terndrup Idrætsforening 2024
Generalforsamlinger i Terndrup Idrætsforening 2024
Terndrup og omegn
Terndrup Fjernvarme mister vand - tjek dit anlæg
Terndrup Fjernvarme mister vand - tjek dit anlæg
Terndrup og omegn
Julemarked på Terndrup Ældrecenter
Julemarked på Terndrup Ældrecenter
Terndrup og omegn
Terndrup Skole vinder Skolernes Førstehjælpspris
Terndrup Skole vinder Skolernes Førstehjælpspris
Terndrup og omegn
Danmarks Bedste Bagerier 2023: 15.000 har allerede stemt
Danmarks Bedste Bagerier 2023: 15.000 har allerede stemt
Terndrup og omegn
Blomsteriet i Terndrup går med i Interflora
Blomsteriet i Terndrup går med i Interflora
Terndrup og omegn
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required