

I dag Amerikansk folkefest i Rold Skov Golfklub
ForsideSøndag 3. juli 2022 kl. 08:00

I dag inviterer Rold Skov Golfklub til ”Rebild Open 2022”. Foto: Rold Skov Golfklub |
Af Lone K. Hansen
I dag Amerikansk folkefest i Rold Skov Golfklub
I dag søndag den 3. juli inviterer Rold Skov Golfklub til ”Rebild Open 2022”.
Den traditionsrige golfturnering Rebild Open vender tilbage efter 2 års corona-nedlukning i et nyt, stærkere og større format.
I samarbejde med Rebildfesten fejrer Rold Skov Golfklub ”4. julifejringens” 110-års jubilæum. Næsten 100 golfspillere fra nær og fjern mødes til en amerikansk folkefest i Rold Skov Golfklub. Bl.a. skyder den danske konsul fra Arizona turneringen i gang kl. 9.00.
Udover golfturneringen afholder Rold Skov Golfklub samme dag ”Rebild Open – Amerikaner biltræf” hvor den flotteste amerikanerbil skal findes. Oplev mere end 40 gamle biler. F.eks. Ford Mustangs, Camaro, Covetter, Dodge og mange flere fede biler. Der er mulighed for at smage Gin fra det lokale destilleri ”Wolsted” og opleve Kunst fra den lokale kunstner ”Nordic By Hand”.
Det er gratis at deltage som gæst, så kom og oplev god stemning, flotte biler og ægte amerikansk stemning i dag fra 10-15 i Rold Skov Golfklub.
© Copyright 2022 rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Forside