Del på Facebook   Print siden

I år kan Rebild Kommunes borgere komme til Rebildfest til halv pris

Rebild og omegn
Mandag 27. juni 2022 kl. 09:00

I år kan Rebild Kommunes borgere komme til Rebildfest til halv pris
Den traditionsrige Rebildfest har jubilæum og du er inviteret med til halv pris. Foto: Rebild Kommune


Af Lone K. Hansen

I år kan Rebild Kommunes borgere komme til Rebildfest til halv pris

Bor du i Rebild Kommune, inviterer Rebildselskabet dig til årets Rebildfest 4. juli til halv pris. Det vil sige, at en indgangsbillet kun koster 50 kr. pr person og børn under 12 år kommer gratis ind.

Rebildfesten fejrer demokrati, frihed og venskabet mellem Danmark og USA og festen er fyldt med traditioner. Rebild Bakker danner for 110. gang de smukke, naturlige rammer om det store arrangement med deltagere fra hele verden – det glæder borgmester Jesper Greth sig over:

- Jeg synes det er fantastisk, at vi har rammerne i naturen til en festlig tradition som denne. Rebild Bakker og skoven omkring dem er en del af vores DNA, det bliver meget tydeligt, under et storskala-arrangement som Rebildfesten. Jeg håber at mange af kommunens borgere vil benytte sig af muligheden for at være med til at fejre dagen og sammenholdet i bakkerne.

Dronning Margrethe kommer også
I anledning af selskabets 110års jubilæum er Rebildselskabets protektor H.M. Dronningen inviteret som æresgæst:

- Vi er utrolig stolte og glade for at H.M. Dronningen, har meldt sin ankomst, som æresgæst i forbindelse med sit protektorat, siger præsident for Rebildselskabet Jørgen Bech Madsen, og fortsætter:
- årets Rebildfest bliver et brag af en fest, hvor der bliver spillet på alle tangenter lige fra amerikansk country og bluegrass, den danske rock-stjerne Jacob Dinesen og Tina Siel, som vil synge danske viser. Vi håber at se så mange lokale fra Rebild Kommune som muligt i bakkerne.

Mød JFK

Til årets Rebildfest vil der være fokus på demokrati, frihed og venskab mellem de to nationer – USA og Danmark. I den forbindelse har Rebildselskabet gjort et scoop. Showet "The Speeches of President Kennedy" vil blive opført af skuespiller Caspar Phillipson, som er kendt fra flere film og forestillinger, men nok mest i rollen som John F. Kennedy i filmen "Jackie". Anders Agner, chefredaktør på Kongressen.com og USA-ekspert, har den fornemme opgave at lægge op til Caspar Phillipson og fortælle om de enkelte talers indhold og betydning.

Hvordan og hvornår?

Som borger i Rebild Kommune viser man legitimation ved indgangen til Rebildfesten den 4. juli. Kom i god tid. Rebildfesten starter kl. 15.00 og slutter kl. 17.15. Umiddelbart efter er der afterparty ved Tophuset med amerikansk inspireret mad og live-musik af The Kelly Caldwell Band fra Kentucky.

© Copyright 2024 Rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Rebild og omegn

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Rebild og omegn
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Lækker lyserød delikatesse: Det skal du huske, hvis du skal fange dem
Rebild og omegn
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Kender du en landsby i vores område, hvor der er plads til det gode liv?
Rebild og omegn
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Hadsund byder velkommen: Lokale ryttere fejrer foråret med motorcykelarrangement!
Rebild og omegn
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
De største dyreinteresseorganisationer går sammen i et historisk samarbejde
Rebild og omegn
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Økodag: Køer på græs kan være fortid
Rebild og omegn
Høring om rammerne for Bredbåndspuljen 2024
Høring om rammerne for Bredbåndspuljen 2024
Rebild og omegn
JYSK-elever planter 150 træer i HimmerLand
JYSK-elever planter 150 træer i HimmerLand
Rebild og omegn
Sidste nyt fra Europahus Mariagerfjord om det kommende Folkemøde i Mariager
Sidste nyt fra Europahus Mariagerfjord om det kommende Folkemøde i Mariager
Rebild og omegn
Trængsel ved drejebænkene: Donation til flittige trædrejere
Trængsel ved drejebænkene: Donation til flittige trædrejere
Rebild og omegn
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required