Del på Facebook   Print siden

Hvorfor skal det gå ud over børn på 5-6 år, at voksne politikere løber fra deres ansvar?

Debat
Onsdag 23. november 2022 kl. 10:00

Hvorfor skal det gå ud over børn på 5-6 år, at voksne politikere løber fra deres ansvar?

.
Af: Steffen Jespersen Formand for bestyrelsen for Dagtilbud Skørping

Hvorfor skal det gå ud over børn på 5-6 år, at voksne politikere løber fra deres ansvar?

Sådan er det desværre i Skørping. Rebild Kommune gør de ældste børnehavebørn til kastebolde i en sag om pladsproblemer, som politikerne burde have forudset og løst for mange år siden.

Kommune og politikere kunne have handlet på problemerne allerede i 2017, da de læste børneprognosen for Skørping. Her var det tydeligt, at der i 2023 ikke ville være pladser nok i Skørpings vuggestuer og børnehaver.

Men det var jo først om mange år. Det var ude i fremtiden.

Problemet? Nu er fremtiden her.

Nu er Rebild Kommune så ved at snuble over sig selv for hurtigt at finde en løsning på problemet.

Den 17. november skal byrådet beslutte, hvor de ældste børnehavebørn skal flytte hen, når der ikke længere er plads til dem i deres børnehaver fra 1. januar 2023.

Forvaltningen har i al hast opfundet en løsning, hvor børnehavebørnene skal være på Skørping Skole. Det er dog ikke en model, som hverken forældre eller dagtilbuddenes bestyrelse er tilfredse med, og eller de selv har peget på, da de pludselig i august 2022 blev spurgt af kommunen:

"Vi havde ikke lang tid til at pege på nogle løsninger, og blev involveret meget sent i processen med tilrettelæggelsen af en midlertidig løsning" siger Steffen Jespersen, der er formand for bestyrelsen for dagtilbuddene.

Bestyrelsen pegede blandt andet på nogle lokaler på Privathospitalet over for Skørping Skole. Og selvom det er meget langt fra at være en optimal løsning, så var det nok dér, at pladsproblemet bedst kunne realiseres på så kort tid og give det bedste pædagogiske tilbud.

Hvor alvorlige er pladsproblemerne så for de store børnehavebørn?

Hvis de ender med at skulle huses i lokaler på Skørping Skole, så er det i en periode i årets tre første måneder. Derefter skal de fra april til juni gå i førskole.

Det giver en meget tidlig start på skoletiden, og meget begrænset plads til de børn i indskolingen, som allerede bruger de lokaler, som nu er tiltænkt 50 børnehavebørn.

Officielt handler et førskoleforløb (mini-SFO), om at forberede børnene til at komme i skole. Den egentlige begrundelse? Det er nok mest af alt en spareøvelse. For der er markant mindre personale i en førskole end i en børnehave. En kommune sparer altså lønkroner og plads i trængte børnehaver.

Men førskole er ikke godt for børnene, viser en ny rapport fra Det Nationale Videnscenter for Velfærd (VIVE), når de i månederne op til sommerferien går i førskolegruppe. Derfor kan det undre at kommunen reelt vil tyvstarte og give børnene en mini-førskole.

De små poder går fra at have en dagligdag med hjælpende hænder og kendte voksne til selv at skulle navigere i en hverdag med større børn og udforske skolens garderober, legeplads og område.

Resultatet er dårlig trivsel og ringe selvværd, når de endelig begynder i skole, lyder konklusion i rapporten.

Så hvad er vigtigst for politikerne? Børnenes velfærd og trivsel eller økonomiske hensyn?

"Rebild Kommune vil gerne stå for samskabelse, inddragelse og dialog i øjenhøjde. Det kan derfor undre os som forældre, at der ikke er skabt en dialog med os, personalet og ledelsen meget tidligere" siger forælder og forsker i samskabelse Johanne Frøsig.

"Lokalpolitikerne bør vise mod og tillid og kan jo i stedet stemme for en løsning, hvor ledelsen for dagtilbuddene finder den bedste løsning, fremfor at sidde og detailstyre, hvornår børnene skal hentes med busser. Dagtilbuddene er 'sat fri' af bureaukrati. Det bør gælde både det kommunale og det statslige bureaukrati".

Johanne Frøsig deltog i diskussionen sammen med 50 andre forældre på et borgermøde i Skørping i mandags. Og her på mødet var beskeden fra borgerne klar: Lad skolebørn være skolebørn og børnehavebørn være børnehavebørn.

Vi skal sammen passe på børnene. Derfor bør der i 2023 laves et samlet forløb for de ældste børnehavebørn fra januar til juni.

Og det forløb bør være en model for de kommende år, mens man afklarer byggegrund og opfører de nye institutioner som tiden – og fremtiden – kalder på.

Byrådet er jo ikke tvunget til at vælge imellem de løsninger, der bliver præsenteret af forvaltningen i sagsfremstillingerne. De bør i stedet afsætte de nødvendige midler og udvise tillid til, at dagtilbudsledelsen kan tilrettelægge det bedst mulige tilbud indenfor den knappe tid – og forvente, af regningen blive større, når alting skal løses i sidste øjeblik.

Forældrene er klar til at trække i arbejdstøjet og hjælper gerne både med at flytte, bygge og male.

Derfor håber vi, at Rebild Kommune vil lære af sine fejl og denne gang tænke langsigtet. Og tænke mere på børnene end på økonomien.


© Copyright 2024 Rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: At fælde et træ og lade det falde ud over vejen!
Læserbrev: At fælde et træ og lade det falde ud over vejen!
Debat
Debat: Medier, meninger og mudderkast
Debat: Medier, meninger og mudderkast
Debat
Debat: Europa er for dem, som kan og vil
Debat: Europa er for dem, som kan og vil
Debat
KristenDemokraterne: På tide med gratis offentlig kollektiv trafik?
KristenDemokraterne: På tide med gratis offentlig kollektiv trafik?
Debat
Læserbrev: Nye skoledistrikter i Støvring - lad os fokusere på børnenes tryghed
Læserbrev: Nye skoledistrikter i Støvring - lad os fokusere på børnenes tryghed
Debat
Læserbrev: Kommuner og beboere skal have større del i overskuddet fra opsætning af solceller og vindmøller
Læserbrev: Kommuner og beboere skal have større del i overskuddet fra opsætning af solceller og vindmøller
Debat
Ambulanceredderne passer på samfundet, men passer samfundet på ambulanceredderne?
Ambulanceredderne passer på samfundet, men passer samfundet på ambulanceredderne?
Debat
Det kommunale budget i Rebild Kommune
Det kommunale budget i Rebild Kommune
Debat
Læserbrev: Beskæftigelsen er høj – men vi skal fortsat investere i fremtiden
Læserbrev: Beskæftigelsen er høj – men vi skal fortsat investere i fremtiden
Debat
Theresa Berg Andersen: Debatindlæg om børneområdet
Theresa Berg Andersen: Debatindlæg om børneområdet
Debat
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required