.jpg){kind=logo} Lørdag 20. april |
Seneste artikler
Døgnets mest læste
Ugens mest læste
Del på Facebook 
Print sidenHvorfor fejrer vi Grundlovsdag i dag
DanmarkidagSøndag 5. juni 2022 kl. 07:00
| Arkivbillede |
Af Redaktionen
Hvorfor fejrer vi Grundlovsdag i dag
I dag kan vi fejre Grundlovsdag igen og i år bliver Grundloven 173 år. Grundlovsdag er en nationaldag i Danmark.
Den 5. juni markeres underskrivelsen af Danmarks første grundlov og det første skridt i overgangen fra enevælde til folkestyre.
Dagen bruges landet over til at sætte fokus på demokratiets betydning for Danmark – historisk og i dag og mange steder fejres dagen med især politiske taler rundt om i landet.
Den 5. juni 1849 underskrev kong Frederik 7. Danmarks første grundlov. Grundloven fejres hvert år den 5. juni og grundlovsdag er det tætteste vi i Danmark kommer på en nationaldag.
Grundloven er den vigtigste lov i Danmark. Den sikrer os rettigheder som ytringsfrihed, personlig frihed og forsamlingsfrihed. Siden 1849 er grundloven blevet ændret fire gange.
Borgerne i Danmark har en række rettigheder, som er sikret i grundloven. Det gælder f.eks. rettigheder som:
-Personlig frihed – ret til at tro og mene, hvad man vil
-Ytringsfrihed – ret til at sige, hvad man vil
-Forsamlingsfrihed ‒ ret til at forsamles og demonstrere for sine synspunkter
-Foreningsfrihed ‒ ret til at oprette og være medlem af foreninger
Af pligter sikrer grundloven bl.a., at der er:
-9 års undervisningspligt for alle børn ‒ enten i folkeskole eller privatskole eller i hjemmet
-Værnepligt for alle sunde og raske mænd
Magtens tredeling blev nedskrevet i grundloven i 1849 og gælder den dag i dag. Tredelingen af magten skal sikre, at magtmisbrug ikke kan finde sted.
Magten er delt således:
-Regeringen har den udøvende magt
-Folketinget og regeringen har den lovgivende magt
-Domstolene har den dømmende magt
Tredelingen beskrives i grundlovens § 3: 'Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene.'
I dag bliver § 3 forstået lidt anderledes end i 1849, men det grundlæggende princip om magtens tredeling er stadig et kerneprincip, vores folkestyre hviler på. Kongen er erstattet af en regering.
Den lovgivende magt ligger dermed hos både Regering og Folketing.
| © Copyright 2024 Rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Danmarkidag
