Del på Facebook   Print siden

Hvis naturgassen skal ud af Danmark, kræver det målrettet tilskud til husstandene

Danmarkidag
Mandag 5. december 2022 kl. 07:00

Hvis naturgassen skal ud af Danmark, kræver det målrettet tilskud til husstandene
Foto: Danske Fjernvarme


Hvis naturgassen skal ud af Danmark, kræver det tilslutningspligt samt øget og målrettet tilskud til husstandene

Dansk Fjernvarme

Hvis Danmark succesfuldt skal udfase naturgassen i opvarmningen, skal langt størstedelen af naturgasfyrene erstattes med fjernvarme.

Hvis det skal kunne lade sig gøre, skal kommunerne igen kunne etablere tilslutningspligt i planlagte fjernvarmeområder, og tilskuddet fra fjernvarmeprojekter forsimples og målrettes alle kommende fjernvarmeforbrugere mener Dansk Fjernvarme.

Som man kan læse i dag i Politiken, står Danmark i en situation, hvor ambitionerne fra den grønne varmeaftale i sommer risikerer ikke at blive realiseret på grund af den hurtige omskiftelige virkelighed med stigende efterspørgsel på arbejdskraft og materialer, der skaber usikkerhed om de kommunale breve, borgerne skal modtage inden årsskiftet.

Dansk Fjernvarme anbefaler helt konkret, at tilskud til tilslutning af husstande i fjernvarmeprojekter gives til alle nye tilslutninger og øges til 30.000 kroner per husstand. Det vil øge sikkerheden for etablering af fjernvarmeprojekter, mener Dansk Fjernvarme.

- I fjernvarmeprojekter skal der være positiv samfundsøkonomi, før projektet bliver en realitet. Det gør også projekterne påvirkelige overfor udsving, hvis prisen på arbejdskraft og materialer stiger. Med et fast tilskud per husstand på 30.000 kroner vil flere projekter være stabile overfor udsving, og det sender også et klart budskab om, at det er et nationalt ønske, at naturgasområder skal konverteres til fjernvarme, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme og siger:

- Siden krigen i Ukraine brød ud, har der været en politisk ambition om at udfase naturgas, der primært har bestået af naturgas fra Rusland. Dog har den politiske vilje ikke stået mål på ambitionerne, hvor branchen har knoklet på fuld tryk siden, den politiske linje var klar. Med et fast tilskud, vil viljen også afspejle ambitionerne.

Genindfør midlertidig tilslutningspligt
Udover et fast tilskud, mener Dansk Fjernvarme også, at det er vigtigt at øge tilslutningen til fjernvarmeprojekter ved at give kommunerne mulighed for at etablere en midlertidig tilslutningspligt for nye fjernvarmeprojekter i kommunalt godkendte fjernvarmeområder. Det er ligeledes en anbefaling Klimarådet har præsenteret i deres seneste rapport om "fra gas til grøn varme", hvis fjernvarmeudrulningen skal accelereres.

- Lige nu er der i mange projekter stor usikkerhed om, hvor mange husstande, der tilslutter sig fjernvarmenettet. Derfor bruger fjernvarmeselskaberne mange ressourcer og megen tid, i nogle tilfælde halve og hele år, på at få tilslutningsprocenten op på et niveau, der giver projektet grønt lys. Hvis kommunerne har muligheden for at etablere tilslutningspligt i områder kommunen allerede har godkendt som fjernvarmeområder, vil der kunne skabes øget sikkerhed for fjernvarmeprojekterne og dermed også for den garantistillelse der skal foretages af de respektive kommuner, siger Kim Mortensen.

Klimarådet foreslog i deres rapport ligeledes, at fjernvarmeselskaber udlejer varmepumper, indtil fjernvarmen er udrullet i området. Det vil være en stor administrativ opgave for selskaberne, og Dansk Fjernvarme ser hellere, at varmepumper installeres der, hvor der ikke er økonomi i at udrulle fjernvarme, og i stedet tilbyde "ventepenge" til naturgasforbrugere i udlagte fjernvarmeområder gennem en målrettet og midlertidig nedsættelse af gasafgiften.

- Derudover anbefaler vi, at der sikres mere arbejdskraft til fjernvarmeudrulningen gennem opkvalificering, fokus på optag på erhvervsuddannelserne og omprioritering af arbejdskraft fra offentlige anlægsprojekter, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme.


© Copyright 2024 rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Få overblikket: Her løber de kongelige ved Royal Run
Få overblikket: Her løber de kongelige ved Royal Run
Danmarkidag
FOAs formand: Vi lander et godt forlig i regionerne
FOAs formand: Vi lander et godt forlig i regionerne
Danmarkidag
Markant løft i servicefradraget i 2024
Markant løft i servicefradraget i 2024
Danmarkidag
Færre skader på skiferien
Færre skader på skiferien
Danmarkidag
Top 5 myter om sygeforsikring til kæledyr - og de facts, der punkterer dem
Top 5 myter om sygeforsikring til kæledyr - og de facts, der punkterer dem
Danmarkidag
Garantifond udbetaler 800 millioner til konkursramte
Garantifond udbetaler 800 millioner til konkursramte
Danmarkidag
Ny viden om østrogen-tabletter og brystkræft
Ny viden om østrogen-tabletter og brystkræft
Danmarkidag
Lang sygemelding rammer hver fjerde lønmodtager med hårdt fysisk arbejdsmiljø
Lang sygemelding rammer hver fjerde lønmodtager med hårdt fysisk arbejdsmiljø
Danmarkidag
Salling Group lancerer omfattende mental sundhedsprogram
Salling Group lancerer omfattende mental sundhedsprogram
Danmarkidag
Dagrofa Foodservice har doneret 42.500 måltider til gadens folk gennem JunkFood i 2023
Dagrofa Foodservice har doneret 42.500 måltider til gadens folk gennem JunkFood i 2023
Danmarkidag
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required