Cheftræner Thomsen, assistent Antonsen samt syv af Hobro IK’s førsteholdsspillere slog onsdag et smut forbi det skønne fodboldanlæg i Terndrup IF for at inspirere et lille udvalg af de meget dygtige
ungdomsspillere på tværs af årgangene U8, U9, U11 og U12 på drengesiden i klubben.
I omegnen af 50 glade, energiske og lyttende drenge blev delt i to grupper, hvor man lavede lidt tekniske øvelser på AaB-keglerne, havde lidt skudtræning samt kamp og straffesparkskonkurrence til allersidst.
Dagen blev afsluttet med autografskrivning og billeder med spillerne fra Hobro IK.
– En stor tak til Hobro IK for at bruge lidt tid sammen med vores ungdomsspillere. En lige så stor tak til alle de fremmødte forældre, der overværede træningen og stemningen på banen denne eftermiddag, afslutter Terndrup IF Fodbold.
Læs også: