Del på Facebook   Print siden

Historiske pingviner skal navngives - hvad skal de hedde?

Danmarkidag
Fredag 9. februar 2024 kl. 07:00

Historiske pingviner skal navngives - hvad skal de hedde?
Foto: Kattegatcentret


De to første pingvinunger i Kattegatcentrets historie har begge vist sig at være hanner, og i vinterferien har centrets gæster en enestående chance for at navngive dem og samtidig vinde en eksklusiv pingvinfodring.

Kattegatcentrets to pingvinunger kom til verden i sommer, og den første klækkede lige midt i centrets åbningstid. En fjerprøve har afsløret pingvinungernes køn, og de to pingvinhanner har nu vokset sig til store og selvstændige pingviner – og nu skal de endelig navngives!

”Det har været rigtig spændende at følge pingvinungerne fra de var inde i ægget, til de nu er fuldvoksne pingviner, der til fulde begår sig på lige fod med deres artsfæller i pingvinanlægget - omend de stadig er mere legesyge, som unge pingviner naturligt er. Så det er mere end på tide, at de får et navn, og jeg glæder mig meget til at se, hvad vores kreative gæster finder på,” fortæller marinbiolog og kurator i Kattegatcentret, Rune Kristiansen.

Efter vinterferien vil de tre bedste navneforslag til hver af pingvinungerne blive udvalgt til en endelig afstemning online, der vil afgøre, hvad de to unger kommer til at hedde.

”Jeg håber, at de får nogle gode pingvinnavne, der passer til to aktive pingvinhanner. Og så glæder jeg mig da også til at give de to vindere af navnekonkurrencen en helt enestående oplevelse i pingvinanlægget, hvor de får mulighed for at håndfodre vores pingviner sammen med pingvinernes dyrepasser,” fortæller Rune Kristiansen.

ISKOLD NYHED I VINTERFERIEN
Udover navnekonkurrencen byder vinterferien i Kattegatcentret også på en anden, stor pingvinnyhed. For første gang siden pingvinerne ankom til det toetagers store pingvinanlæg i 2022, bliver det nemlig muligt at opleve pingvinernes lynhurtige jagtegenskaber på nært hold.

”Æselpingviner er verdens hurtigste pingviner, og det er ret spektakulært at se dem suse gennem pingvinanlæggets 200.000 liter iskolde bassin på jagt efter brislinger – og det bliver der mulighed for hver dag i vinterferien,” fortæller Rune Kristiansen.

Mens gæsterne i vinterferien betragter Kattegatcentrets 24 æselpingviner tage deres imponerende flyveture gennem vandet på jagt efter mad, vil de høre spændende fortællinger om de subantarktiske pingviner. Og vil man endnu tættere på, er det bare med at komme på to gode navneforslag og deltage i konkurrencen om en pingvinfodring!

FAKTA:

• I sommer fik Kattegatcentret de første pingvinunger i centrets historie
• De to unger har begge vist sig at være hanner, og nu skal de navngives. Det foregår ved en navnekonkurrence i vinterferien, hvor det er muligt at vinde en pingvinfodring
• Med de to unger er Kattegatcentret nu oppe på 24 æselpingvinger i det store, toetagers pingvinanlæg, der åbnede for publikum i 2022
• I vinterferien er det som noget helt nyt også muligt at opleve æselpingvinernes jagtegenskaber på nært hold. Læs vinterferiens aktivitetsprogram her


© Copyright 2024 rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Få overblikket: Her løber de kongelige ved Royal Run
Få overblikket: Her løber de kongelige ved Royal Run
Danmarkidag
FOAs formand: Vi lander et godt forlig i regionerne
FOAs formand: Vi lander et godt forlig i regionerne
Danmarkidag
Markant løft i servicefradraget i 2024
Markant løft i servicefradraget i 2024
Danmarkidag
Færre skader på skiferien
Færre skader på skiferien
Danmarkidag
Top 5 myter om sygeforsikring til kæledyr - og de facts, der punkterer dem
Top 5 myter om sygeforsikring til kæledyr - og de facts, der punkterer dem
Danmarkidag
Garantifond udbetaler 800 millioner til konkursramte
Garantifond udbetaler 800 millioner til konkursramte
Danmarkidag
Ny viden om østrogen-tabletter og brystkræft
Ny viden om østrogen-tabletter og brystkræft
Danmarkidag
Lang sygemelding rammer hver fjerde lønmodtager med hårdt fysisk arbejdsmiljø
Lang sygemelding rammer hver fjerde lønmodtager med hårdt fysisk arbejdsmiljø
Danmarkidag
Salling Group lancerer omfattende mental sundhedsprogram
Salling Group lancerer omfattende mental sundhedsprogram
Danmarkidag
Dagrofa Foodservice har doneret 42.500 måltider til gadens folk gennem JunkFood i 2023
Dagrofa Foodservice har doneret 42.500 måltider til gadens folk gennem JunkFood i 2023
Danmarkidag
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required