Rebild og omegn
Himmerlands bakkekonge skal findes på Rebildbakke søndag
.Af Helle Schiønning På søndag vender cykelløbet Rundt om Rold tilbage for fjerde år i træk, hvor Himmerlands bakkekonge og dronning kåres på toppen af Rebilbakke. Motionscykelløbet Rundt om Rold har på få år etableret sig somØsthimmerlands største cykelløb med over 300 glade motionister til start og køres som tredje afdeling af Marcello Bergamo Bike […]
.
Af Helle Schiønning
På søndag vender cykelløbet Rundt om Rold tilbage for fjerde år i træk, hvor Himmerlands bakkekonge og dronning kåres på toppen af Rebilbakke.
Motionscykelløbet Rundt om Rold har på få år etableret sig som
Østhimmerlands største cykelløb med over 300 glade motionister til start og køres som tredje afdeling af Marcello Bergamo Bike Challenge.
Alle kan være med, blot de har pakket deres bjergben hjemmefra. Rytterne skal nemlig kæmpe om at blive Himmerlands bjergkonge eller dronning på Rebildbakken, hvor der er tidstagning fra top til bund. Som noget nyt har arrangørerne i år valgt at gøre ruten endnu hårdere, med et smut ned forbi Røde Mølle så rytterne også får lov at mærke syren fra den brutale Kridtbakken i lårbasserne.
Med ruter på 50 og 100 kilometer er det lidt for enhver smag og temperament dem der vælger at køre 100 kilometer får endda glæden af at prøve kræfter med Kridtbakken og Rebildbakken hele to gange!
– Vi har egentlig fået stor ros for vores rute de andre år, men vi har alligevel taget et sats og valgt at ændre på den til dette års udgave, mest af alt fordi vi synes at Kridtbakken fortjener at få en plads i østhimmerlands største cykelløb, fortæller medarrangør Nikolaj Hebsgaard.
– Ændringen betyder at rytterne får den fantastisk smukke nedkørsel til Røde Mølle, hvor der er udsigt til lyngen på Rebildbakke. Det er et helt unikt cykelterræn, så Rundt om Rold er uden tvivl Danmarks smukkeste cykelløb, fortæller Hebsgaard.
Start og mål er ved Comwell Sport Rebild Bakker, hvor alle deltagere får
udleveret en goodiebag før løbet og en lækker sandwich og vand efter
strabadserne.
Så forvent at se en masse glade motionscykelrrytere på landevejene omkring Skørping, Arden og Rebild på søndag og hold øje med de mange blå skilte og smilende flagvagter.
Der er stadig åben for tilmelding på sportstiming.dk og på selve dagen.