Del på Facebook   Print siden

Har du været på Sindal Marked? Mand efterlyses for drabsforsøg ved påkørsel

Nordjyllandidag
Mandag 22. maj 2023 kl. 14:00

Har du været på Sindal Marked? Mand efterlyses for drabsforsøg ved påkørsel

Nordjyllands Politi har siden tidlig søndag morgen, den 21. maj 2023, efterforsket en alvorlig forbrydelse: en formodet forsætlig påkørsel i Sindal. Da politiet har brug for offentlighedens hjælp til at få opklaret sagen, så har efterforskningsledelsen truffet beslutning om at offentliggøre en video af den mistænkte person i sagen.

Det oplyser politikommissær fra Nordjyllands Politi, Carsten Straszek.

Sagens omstændigheder er som følger:

Klokken 05.26 blev en 34-årig mandlig fodgænger påkørt af en mindre personbil. Det skete på Amagergade ud for nummer 14 i Sindal. Det 34-årige offer gik ad Amagergade mod syd sammen med en bekendt, da den 34-årige blev påkørt af personbilen bagfra.

Efterforskes som drabsforsøg
Politikommissær Carsten Straszek oplyser, at det er politiets opfattelse af disse omstændigheder, at der er tale om en bevidst påkørsel.

”Og derfor behandler vi sagen som et forsøg på manddrab,” fastslår Carsten Straszek, der tilføjer, at offeret pådrog sig meget alvorlige – men dog ikke livstruende skader – som følge af påkørslen.

Den 34-årig mand var, forud for at han blev påkørt, involveret i noget tumult på parkeringspladsen foran ”Bodegan” på Nørretorv i Sindal – og disse forudgående omstændigheder har medført, at politiets efterforskere i øjeblikket arbejder ud fra en antagelse om, at påkørslen er en hævnaktion som følge af anførte tumult.

Mistænkt gerningsmand
Politiets efterforskere har i området omkring gerningsstedet tilvejebragt video-overvågning, der viser en person, en mand, som Nordjyllands Politi mistænker er gerningsmanden til påkørslen.

Den mistænkte mand beskrives som: cirka 28-38 år, cirka 170-180 cm høj, kraftig af bygning, sort skæg, sort/mørkt hår, som er helt kortklippet i siderne og i nakken, tatovering på skinnebenet/underbenet og iført sorte/mørke shorts med hvid/lys tryk på venstre ben, samt iført trøje som har to farvet trøje/jakke.

Skader på bil
Vidner i sagen har desuden, uddyber politikommissæren, beskrevet gerningsbilen som en mindre personbil.

”De har dog ikke været i stand til at beskrive farven på bilen, men vidnerne har forklaret, at forruden på bilen blev knust som følge af påkørslen,” siger Carsten Straszek, der pointerer, at det følgelig er politiets opfattelse, at der formentlig vil være skader på fronten af køretøjet og muligvis også på taget som en følge af påkørslen.
Flere appeller til offentligheden – info til politiet på telefon 114
Tilsammen medfører Nordjyllands Politis samlede efterforskningsskridt i denne meget alvorlige sag, at man nu retter flere appeller til offentligheden for at få hjælp til opklaringsarbejdet, herunder belysningen af sagens nærmere omstændigheder før, under og efter påkørslen. Først og fremmest handler det om at få identificeret den mistænkte.

”Så hvis man genkender identiteten på den mistænkte mand, så skal man straks kontakte os på telefon 114,” understreger Carsten Straszek.

Derudover, tilføjer politikommissæren, så må man meget gerne gennemgå sin kamerarulle og se, om man har optagelser af den mistænkte mand, hvis man har været til Sindal Marked lørdag den 20. maj 2023 eller har været i byen i Sindal natten mellem lørdag den 20. og søndag den 21. maj 2023 og har taget fotos og/eller optaget videosekvenser.

Har man været på Sindal Marked eller i byen i samme periode og talt med den mistænkte mand, så skal man også kontakte politiet på telefon 114, lyder opfordrer fra Carsten Straszek, der har en sidste appel til offentligheden i sagen:

”Hvis man har informationer om en mindre personbil, der har fået knust forruden og har eventuelle skader på fronten, så skal man også kontakte os på telefon 114.”

Politiets efterforskningsskridt i sagen fortsætter i den kommende tid, og politiet har i øjeblikket ikke flere informationer i sagen til offentligheden.

Se Politiets overvågningsvideo her


© Copyright 2024 rebildidag.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Nordjyllandidag

Fiskefilet er nationens favorit på påskebordet - men ikke i Nordjylland
Fiskefilet er nationens favorit på påskebordet - men ikke i Nordjylland
Nordjyllandidag
Region Nordjylland har den højeste målopfyldelse for kræftpakker
Region Nordjylland har den højeste målopfyldelse for kræftpakker
Nordjyllandidag
Ny råstofplan for Nordjylland i offentlig høring
Ny råstofplan for Nordjylland i offentlig høring
Nordjyllandidag
Besøg på vej til skyldnere i fogedsager
Besøg på vej til skyldnere i fogedsager
Nordjyllandidag
Rebilds kommunale dagpleje fejrede fastalavn med stor entusiasme
Rebilds kommunale dagpleje fejrede fastalavn med stor entusiasme
Nordjyllandidag
Udvid din horisont: Få en forsker på besøg
Udvid din horisont: Få en forsker på besøg
Nordjyllandidag
Tag på vandretur i den smukke natur i Rebildbakker
Tag på vandretur i den smukke natur i Rebildbakker
Nordjyllandidag
Rebild kommune søger Socialrådgivere
Rebild kommune søger Socialrådgivere
Nordjyllandidag
Øster Hornum Kirke starter nyt hold med Babysalmesang
Øster Hornum Kirke starter nyt hold med Babysalmesang
Nordjyllandidag
Nordjylland Politi efterlyser ejer af redningsbåd drevet i land i Løkken
Nordjylland Politi efterlyser ejer af redningsbåd drevet i land i Løkken
Nordjyllandidag
Regionale nyheder

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

* indicates required